Breadcrumb Breadcrumb

Web Content Display Web Content Display

Ordforklaring

Beskrivelserne i KEMILEX kan indeholde enkelte fremmedord, der kan være svære at afkode. Vi har derfor samlet de mest brugte i en alfabetisk oversigt.

A

ABSORBERENDE
Optager vand- og/eller olieopløselige opløste eller fint dispergerede (dvs. adspredte) stoffer.

ANTIKLUMPNINGSMIDDEL
Tillader faste partikler at flyde frit og forhindrer sammenklumpning af og dannelse af klumper i kosmetiske produkter i pulverform.

ANTIMIKROBIEL
Begrænser væksten af mikroorganismer på huden.

ANTIOXIDANT
Forhindrer reaktioner, som fremmes af ilt (oxygen), hvorved iltning (oxidering) og harskning undgås.

ANTIPERSPIRANT
Hæmmer svedproduktionen.

ANTISEBORREISK
Mindsker talgproduktionen i huden (sebumproduktionen).

ANTISTATISK
Reducerer statisk elektricitet ved at neutralisere elektrisk ladning på overfladen.

ASTRINGERENDE
Medvirker til at stramme huden op.

B

BINDEMIDDEL
Binder bestanddele i kosmetiske produkter sammen.

(SELV-)BRUNER
Gør huden mørkere med eller uden eksponering for lys.

C

CHELATERENDE
Reagerer og danner komplekser med metalioner, der ellers kunne påvirke stabiliteten og/eller udseendet af produktet.

D

DENATURERINGSMIDDEL
Tilsættes ethylalkohol for at give den en så dårlig smag, at den bliver udrikkelig.

DEODORANT
Reducerer eller skjuler ubehagelige kropslugte.

DRIVMIDDEL
Skaber det tryk i en spraydåse (aerosolbeholder) der driver indholdet ud, når ventilen åbnes. Visse flydende drivmidler kan også fungere som opløsningsmiddel.

E

EMULGERENDE
Fremmer dannelsen af en blanding (emulsion) af ikke-blandbare væsker ved at ændre grænsefladespændingen.

EMULSIONSSTABILISERENDE
Fremmer blandingsprocessen (emulgeringsprocessen) og forbedrer blandingens (emulsionens) stabilitet og holdbarhed.

F

FEDTBERIGENDE — GENFEDTNING
Supplerer fedt til fedtstofferne (lipiderne) i håret eller i det øverste lag af huden.

FILMDANNELSE
Dannelse af en sammenhængende hinde på hud, hår eller negle.

FUGTIGHEDSGIVENDE
Øger vandindholdet i huden og bevarer huden blød og glat.

G

GELDANNENDE
Giver en væskeblanding gelkonsistens (et halvfast præparat med nogen elasticitet).

H

HYDROTROP
Fremmer opløseligheden af et stof, der kun er begrænset opløseligt i vand.

HÅRBALSAM
Gør håret smidigt, blødt og skinnende og let at rede og/eller giver det fylde, lethed, glans osv.

HÅRFIKSERING
Fastholder frisuren.

K

KERATOLYTISK
Fremmer fjernelsen af døde hudceller fra overhuden.

KONSERVERINGSMIDDEL
Forhindrer primært udviklingen af mikroorganismer i kosmetiske produkter.

KOSMETISK FARVESTOF
Farver kosmetiske produkter og/eller giver farve til hud, hår, negle.

L

LINDRENDE
Mindsker ubehag på huden og i hårbunden.

M

MASKERING
Reducerer eller undertrykker basislugten eller -smagen i produktet.

MUNDHYGIEJNE
Giver kosmetisk virkning i mundhulen, f.eks. rengørende, deodoriserende, beskyttende.

O

OPACIFERENDE
Reducerer gennemsigtigheden og gennemskinneligheden af kosmetiske produkter.

OVERFLADEAKTIVT STOF (SURFACTANT)
Sænker overfladespændingen i kosmetiske produkter og gør dermed, at produktet lettere kan fordeles jævnt.

OXIDERENDE
Forandrer stoffers kemiske natur ved at tilføre oxygen (ilt) eller fjerne hydrogen (brint).

P

PERLEMORSTOF
Giver kosmetiske produkter et perlemorsagtigt udseende.

PLASTIFICERINGSMIDDEL
Blød- og smidiggør et andet stof, som ellers vanskeligt ville kunne formes, fordeles eller smøres ud.

R

RUSTHÆMMER
Forhindrer, at emballagen ruster.

S

SKUMFREMMER
Forbedrer kvaliteten af skum produceret i et system ved at øge en eller flere af følgende egenskaber: volumen, konsistens og/eller stabilitet.

SKUMHÆMMER
Undertrykker skumdannelse under produktionen eller reducerer slutprodukternes tendens til at danne skum.

SKUMMER
Fanger mange små bobler af luft eller anden gas i et lille væskevolumen ved at ændre væskens overfladespænding.

STABILISERENDE
Forbedrer bestanddelenes eller sammensætningens stabilitet og holdbarhed.

STØDPUDEEVNE (BUFFER)
Stabiliserer pH-værdien i kosmetiske produkter.

U

UV-ABSORBERENDE
Beskytter det kosmetiske produkt mod virkningen af UV-lys.

UV-FILTER
Filtrerer sollys for visse UV-stråler for at beskytte huden eller håret mod disse strålers skadelige virkning.

V

VISKOSITETSREGULERENDE
Øger eller formindsker tykkelsen/sejheden (viskositeten) i kosmetiske produkter.

Web Content Display Web Content Display

KEMILEX-APP

 

Med KEMILEX kan du undgå unødvendig kemi.

Web Content Display Web Content Display

Sådan bruger du
KEMILEX