Navigation Navigation

Breadcrumb Breadcrumb

Web Content Display Web Content Display

Handskekuffert

Læringsmateriale til erhvervsskolernes grundforløb 1 - forebyggelse af håndeksem

Handskekufferten er et læringsmateriale om forebyggelse af håndeksem til erhvervsskolernes grundforløb 1. Materialet består af en fysisk handskekuffert med tilhørende læringsark, der giver eksempler på forløb, som du som underviser kan bruge i fagene:

  • Erhvervsfag 1 – erhvervsintroduktion
  • Samfund og Sundhed
  • Metodelære

 

 

Astma-Allergi Danmark har allerede udarbejdet et læringsmateriale om forebyggelse af håndeksem, som består af appen Håndeksem samt tilhørende læringsark.

Handskekufferten er supplerende materiale, som du som underviser på erhvervsskolernes grundforløb 1 kan anvende, når eleverne skal lære at passe på deres hænder.

Handskekufferten vil indeholde:

 

Vi har mulighed for at tilbyde 35 skoler en Handskekuffert og til de første 10 skoler, som ønsker at modtage undervisningsmaterialet, kan vi tilbyde gratis undervisningsoplæg af en sygeplejerske og allergikonsulent.

Materialet udarbejdes med støtte fra Undervisningsministeriets Udlodningsmidler.

Baggrunden for materialet

Baggrunden for materialet er, at der i Danmark anmeldes cirka 2.000 tilfælde af arbejdsbetinget eksem om året. Arbejdsbetinget eksem er en sygdom, der er udløst eller forværret af arbejde eller arbejdsforhold. For mange debuterer det allerede i en ung alder og for mange i læretiden.

Målet med materialet er, at eleverne ved, hvordan de forebygger at få problemer med håndeksem og kontaktallergi i løbet af uddannelsen, og når de senere kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at eleverne får indbygget gode vaner i forhold til forebyggelse af håndeksem, og at de har kendskab til forskellige typer beskyttelseshandsker.

Målet er også, at de bliver bevidste om, at der skal være relevante værnemidler til rådighed på arbejdspladsen, og at ansvaret for at benytte værnemidlerne også ligger hos eleverne selv. Eleverne skal også blive bevidste om vigtigheden af god hudpleje, og de skal kende og i praksis kunne anvende de gode råd om forebyggelse af håndeksem.

Web Content Display Web Content Display

Kontakt os


Handskekufferten kan allerede nu bestilles til levering efter
sommerferien 2017, når nye elever starter grundforløbet.

 

Ring 43 22 16 83 eller send en mail til rt@astma-allergi.dk hvis du vil
bestille en handskekuffert.

 

Web Content Display Web Content Display