Breadcrumb Breadcrumb

Web Content Display Web Content Display

Få styr på mærkerne

Mange af vores medlemmer forveksler ofte miljøhensyn med sundhed. Men der er stor forskel på, om produkter er gode for dig eller naturen. Fx kan naturlige parfumestoffer i en hårshampoo godt være letnedbrydelige og ok for fisk og havmiljø, men de kan altså stadigvæk give dig allergi. Derfor har vi lavet en miniguide til dig her, hvor du kan få styr på dine mærker.

 

 

Fokus på dig og allergi

Med Den Blå Krans er det lettere at minimere risikoen for kontaktallergi.
Alle stoffer kan give allergi. Men nogle stoffer giver hyppigere allergi end andre. Vi stiller krav om at stoffer, hvor der er set allergi hos flere personer, ikke findes i produkter med Den Blå Krans. Det betyder bl.a. at parfume, MI og formaldehyd ikke må anvendes i produkterne. For at vurdere produktet har vi fået fuld indsigt i de anvendte indholdsstoffer, og dermed har vi gjort det lettere for dig at passe på dig selv og din familie, når det gælder allergi.

 


Det bedste for miljøet

Svanemærket granterer, at produkter med mærket på, er blandt de mest miljøvenlige på markedet. Alle indholdsstoffers livscyklus bliver analyseret ud fra, hvor meget, de belaster miljøet i hele deres levetid. Ingen parfume er tilladt i babyprodukter og produkter til børn, men produkter til voksne må godt indeholde parfume.

 


Miljø på europæisk

Blomsten er den europæiske pendant til det nordiske svanemærke, og kriterierne er i store træk de samme. Mærkets fokus er på miljøbelastning, men dertil kommer visse krav til allergi og sundhed.

 

 


Dyrket uden brug af...

Er du interesseret i økologisk hudpleje, kan du bl.a. kigge efter det franske Ecocert-mærke. Ifølge Ecocert kan et produkt kalde sig økologisk, hvis helt ned til 10 pct. af indholdet er økologisk. Produkterne må gerne indeholde naturlige parfumestoffer – husk, at de også kan give allergi.

Web Content Display Web Content Display

Gratis rådgivning

Ring og bliv klogere på din astma, allergi eller eksem!


Tlf. 43 43 42 99
 

Hverdage kl. 9-12 og onsdag kl. 16-18

Web Content Display Web Content Display