Navigation Navigation

Breadcrumb Breadcrumb

Web Content Display Web Content Display

Brændeovne

Debatten om røg fra brændeovne og de sundhedsskadelige effekter har handlet om partikler, beregninger af udslip, miljø og klima, forslag om afgifter og størrelsen på overdødeligheden på grund af røgen.

Læs vores høringssvar til det seneste lovforslag om brændeovne.

Vi har fulgt diskussionerne og er glade for, at der bliver sat fokus på, hvad brugen af brændeovne betyder. Astma-Allergi Danmarks tilgang til brændeovne er: reducer brugen af ovnene.

Røg fra brændeovne forringer dagligt livskvaliteten for astmatikere og forværrer deres sygdom.
I Danmark er der minimum 300.000 voksne med astma, og 8-10 procent af alle børn har astma. Det er den største kroniske børnesygdom i landet. Selv om astmatikerne tager hånd om egen sundhed og velvære, har de svært ved at håndtere hverdagens udfordringer med en kronisk sygdom blandt andet fordi deres indsats bliver modarbejdet af brændeovnsrøg. Røgen forværrer ganske enkelt astmaen.  

Astma-Allergi Danmark står ikke alene med ønsket om andre opvarmningskilder. FN anbefaler alle udviklede lande at overgå til andre opvarmningsformer end brændeovne i private hjem af hensyn til luftkvaliteten. FN anerkender, at brænde er en nødvendig opvarmningskilde i tredjeverdenslande, men det er Danmark langt fra. Derfor er det uhørt, at vi forpester luften med partikler, når vi langt de fleste steder i landet har andre muligheder.

Forurening fra brændeovne

 

 

Web Content Display Web Content Display