Web Content Display Web Content Display

simple image

Web Content Display Web Content Display

Baggrunden for Handskekufferten

Baggrunden for undervisningsmaterialet Handskekufferten er, at hver 10. voksne dansker har kontakteksem - og at det især er yngre mennesker der rammes af sygdommen.

Et omfattende problem

Omkring hver 10. voksne dansker har kontakteksem og især yngre mennesker rammes. Kontakteksem koster samfundet mere end 800 millioner kroner om året til bl.a. sygedagpenge, erstatninger, pensioner og til behandling hos egen læge, hos speciallæge og på hospitalet.

Kontakteksem er til stor gene for dem, der rammes af sygdommen. Håndeksem kan udgøre en hindring for daglige gøremål og jobsituationen kan påvirkes. At have håndeksem er også en risikofaktor for langtidsarbejdsløshed.

I Danmark anmeldes der hvert år ca. 2.000 tilfælde af arbejdsbetinget eksem. Arbejdsbetinget eksem er en sygdom, der er udløst eller forværret af arbejde eller arbejdsforhold.

Målet med materialet

Målet med materialet er, at eleverne ved, hvordan de forebygger at få problemer med håndeksem og kontaktallergi i løbet af uddannelsen, og når de senere kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at eleverne får indbygget gode vaner i forhold til forebyggelse af håndeksem, og at de har kendskab til forskellige typer beskyttelseshandsker.

Målet er også, at de bliver bevidste om, at der skal være relevante værnemidler til rådighed på arbejdspladsen, og at ansvaret for at benytte værnemidlerne også ligger hos eleverne selv. Eleverne skal også blive bevidste om vigtigheden af god hudpleje, og de skal kende og i praksis kunne anvende de gode råd om forebyggelse af håndeksem.

Læs mere:

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning

Web Content Display Web Content Display

Kontakt os

Ring 43 22 16 83 eller send en mail til rt@astma-allergi.dk hvis du vil bestille en handskekuffert.

Web Content Display Web Content Display

Tal på kontakteksem


Hver 10. voksne dansker har kontakteksem, og det koster samfundet 800 millioner årligt.

Web Content Display Web Content Display