Forside > Det laver vi > Kurser >
Bestem selv indholdet

Bestem selv indholdet

Vi skræddersyr et kursus til dig

Astma-Allergi Danmark kan udfra dine ønsker og behov skræddersy en bred vifte af kurser eller foredrag inden for allergi og overfølsomhedssygdomme.

De kan handle fx høfeber, astma, astmatisk bronkitis, eksem og fødevareallergi eller lungesygdommen Kronisk Obstruktiv Lungesygdom – KOL. Klik på menuen til venstre og læs mere om de enkelte emner.

Bred indsigt

Vores kompetencer breder sig over mange emner og vinkler af overfølsomhedssygdomme, fx indeklima i boligen, idræt ved astma, træning og ernæring ved KOL, økonomisk støtte ved sygdom samt "livsstilssamtale" eller trivsel og udvikling for familier med kronisk syge børn. I mange tilfælde vil det også være relevant at inddrage forebyggelse og sociallovgivningen.

Vi har stor erfaring med at sammensætte og afholde kurser og foredrag til mange forskellige målgrupper. Både til personer med overfølsomhedssygdomme eller KOL samt pårørende og forskellige faggrupper, der arbejder med overfølsomhed og KOL.

For eksempel personale fra:

  • Hjemmeplejen
  • Sundhedsplejen
  • Dagplejen
  • Daginstitutioner
  • Skoler
  • Apoteker

eller

  • Sygeplejersker
  • Socialrådgivere 
  • Politikere
  • Ansatte i detailhandlen
  • Private virksomheder, foreninger og organisationer
  • Almindelige borgere

Foredrag for mindre grupper

Vi tilbyder også undervisning af eller foredrag for mindre grupper, fx mødregrupper, forældremøder eller arrangementer i lokalforeninger eller jordemodercentre.

Vi kan efter aftale udarbejde målrettet undervisningsmateriale eller medbringe uddelingskopier af præsentation, relevante pjecer og andet informationsmateriale.

Indhold og længde

Indhold af undervisningen, og hvor meget vi kan gå i dybden med hvert emne, er selvfølgelig afhængig af om, det er et kort foredrag eller flere kursusdage. På hele kursusdage kan vi fx gøre undervisningen handlingsorienteret med praktiske øvelser. Det kan være praktisk madlavning eller historier/cases, som deltagerne skal løse ud fra den mundtlige undervisning.

Vi har valgt at præsentere vores kompetencer indenfor området med udgangspunkt i de forskellige overfølsomhedssygdomme og KOL. Vi kan selvfølgelig også tilbyde sammensatte kurser, der behandler fx KOL og astma eller astma, eksem og fødevareallergi på samme tid. 
Læs under På tværs af emner

Vi giver her eksempler på indhold, men det er dine ønsker til indhold og form, der er det afgørende. Kontakt os med dine ønsker, så sammensætter vi i fællesskab indhold og form i forhold til varighed og pris.

Kontakt os

Telefon: 43 43 59 11, mandag-fredag ml.10-15.
E-mail: info@astma-allergi.dk

Eller se flere eksempler på, hvordan vi kan skræddersy kurser til jeres behov