Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Vi stikker til politikerne d. 14. april

d. 27.03.2015: Astma-Allergi Danmark tager ind på Christiansborg tirsdag d. 14. april. Her priktester vi og måler lungefunktion på politikere og personale for at sætte fokus på allergi. Det sker i samarbejde med Allergiklinikken, Gentofte Hospital. 
 
For andet år i træk omdanner Astma-Allergi Danmark Christiansborgs fællessal til en mindre allergiklinik, hvor folketingspolitikere kan blive priktestet og få målt deres lungefunktion. Formålet er at sætte allergisagen på den politiske dagsorden.
 
Mange danskere lider af træthed, nyseture, kløe i øjnene og andre symptomer uden at vide, at de har allergi.
 
Til eventen bliver politikerne priktestet for at aktivere en dialog om allergi på et politisk og personligt plan.
 
Høfeber og astma hænger sammen
Det er i samarbejde med Allergiklinikken på Gentofte Hospital, at Astma-Allergi Danmark dette forår sætter fokus på, at pollenallergi kan give astma. 
 
På Christiansborg vil politikerne først blive testet for, om de er allergiske over for birk, græs, hund, kat, hest og husstøvmider, som er de 6 typiske allergener. De vil også kunne få målt deres lungefunktion.
 
- Astma og allergi hænger sammen, og 30-40 pct. af alle med høfeber har astmasymptomer. Det er centralt at vide i forhold til udredning og behandling af sygdommen, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.
 
Allergi skal prioriteres politisk
Til eventen vil politikerne samtidig få indblik i, hvad det vil sige at have en allergisk sygdom eller astma.
 
- Vi er på Christiansborg for alle pollenallergikeres skyld. Og vi har planer om at gentage eventen år efter år for at fastholde politikernes fokus på, at allergi er et stort og voksende problem, der kræver politisk bevågenhed. Allergi skaber problemer både for den enkelte og samfundet, og begge aspekter skal tages i betragtning, siger Anne Holm Hansen.
 
Følg med digitalt
Du kan følge med, når Astma-Allergi Danmark stikker til politikerne på Christiansborg tirsdag d. 14. april, ved at holde øje med Astma-Allergi Danmark på de sociale medier.
 
Tirsdag d. 5. maj 2015 kan du også selv få målt din lungefunktion eller få en priktest, hvis du er nær Rådhuspladsen i København. Her etablerer Astma-Allergi Danmark en pop-up-have samt et telt med læger, der er klar til at teste. Der sker i anledening af World Asthma Day.
 

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning