Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Vi priktestede Folkemødet


Hos Astma-Allergi Danmark satte vi fokus på astma og allergi på årets Folkemøde. Omkring 100 blev priktestet og fik målt lungefunktion, da Allergikaravanen drog rundt på Folkemødet.

Desuden havde Astma-Allergi Danmarks rådgiver travlt med at besvare spørgsmål og rådgive de mange, der kom forbi vores event – enten for at blive testet eller bare for at få en snak og et godt råd.
 

Kan vi gøre det bedre

Vicedirektør Anne Holm Hansen deltog desuden i debatter – selvfølgelig med fokus på astma og allergi. Der blev blandt andet diskuteret compliance-udfordringer inden for astma.

Under halvdelen af de cirka 325.000 danskere, der har diagnosen astma, følger nemlig den behandling, som de har aftalt med deres læge. Det vil sige, at de ikke får den nødvendige medicin. Det store spørgsmål i debatten var, om vi kan gøre det lettere for patienterne at være velbehandlet.


Et demokratisk problem

I anden debat udfordrede Astma-Allergi Danmark de ansvarlige for at få bedre svar på, hvordan vi håndterer allergi. Er der i virkeligheden tale om, at allergi er et demokratisk problem, når hver fjerde dansker døjer med allergi, og mange er uden diagnose? 

Astma-Allergi Danmark mener, at vi skylder danskerne at gøre det bedre. Hvis flere fik en udredning og en korrekt diagnose, kunne vi sikre, at endnu flere fik en ordentlig tilrettelagt behandling. Det vil spare os alle sammen for mange penge og allergikerne for sygdom og bekymring. 


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning