Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Undgå parfume i din læbepomade

Det dufter dejligt, når du smører dine tørre læber med læbepomade. Men den lille duftoplevelse har en høj pris. I en ny test, som Forbrugerrådet Tænk Kemi har lavet, har de nemlig fundet 10 læbepomader, som indeholder parfume, uden at det er deklareret på produktet. Det har medført, at producenterne er blevet meldt til Miljøstyrelsen.
 
Samlet set blev deklarationen på 89 læbepomader gennemgået. Testen viste, at 65 ud af de 89 læbepomader indeholdt parfumestoffer, herunder de 10 anmeldte pomader, hvor parfume ikke stod tydeligt på indholdslisten. Men det har konsekvenser. Parfumen øger nemlig risikoen for at udvikle parfumeallergi, og når først du har fået det, er det for livet.
 
 
Desuden er parfumen i læbepomaderne særlig problematisk, fordi de i modsætning til andre plejeprodukter ikke kun er i tæt kontakt med huden, men også let kan ende i munden. Dermed kan du risikere at indtage de allergifremkaldende stoffer, der er i læbepomaden.
 

Sådan finder du læbepomader uden parfume

Umiddelbart kan det dog være så godt som umuligt at fravælge produkter med parfume eller aroma, så længe parfumen ikke fremgår af produktets ingrediensliste.
 
Derfor anbefaler både Forbrugerrådet Tænk Kemi og Astma-Allergi Danmark forbrugere, der vil sikre sig mod risikoen for allergi og ønsker at undgå parfume, at købe produkter, som er deklareret med allergimærket Den Blå Krans. Disse produkter indeholder aldrig parfume.
 
 
Samtidig er det værd at være opmærksom på, at jo mere parfume du udsættes for, desto større er risikoen for at udvikle allergi. Der er derfor god grund til at udskifte den parfumerede læbepomade med et parfumefrit alternativ.
 

De 10 læbepomader, der er anmeldt til Miljøstyrelsen, er:

  1. Balmi Super Cube Lip Balm SPF 15
  2. Maybelline Babylips Dr Rescue Too cool
  3. Weleda Everon lip balm
  4. Malin+goetz Mojito lip balm
  5. Origins Lip remedy
  6. Smith´s Rosebud salve
  7. Burt´s Bees Beeswax lip balm with vitam E & peppermint
  8. Nuxe Reve de miel lip moisturizing stick
  9. The Body Shop Hemp lip conditioner
  10. Tisane Læbebalsam

 


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld nyhedsbrev

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning