Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

To uger før tid: Så er der græspollen

Foto: Colourbox
Er nyseture, tilstoppet næse og rindende øjne en del af hverdagen? Så er du måske en af dem, som har pollenallergi over for græs, som netop nu flyver rundt i luften. Sæsonen for græs begynder med et pollental på 5 i København og 22 i Viborg og kommer omkring to uger tidligere end normalt
 
Det er en tidlig sæsonstart for græspollen, mens der stadig er birkepollen i luften. Det ser derfor ud til, at birk og græs kommer til at køre et kedeligt parløb, hvor begge sender pollen ud i luften. Det er ikke normalt. Oftest er der ingen eller kun få dages overlap.

Normalt begynder sæsonen for græspollen først i slutningen af maj, topper til Sankthans, og slutter i sensommeren. Sæsonen er så lang, fordi der er talrige græsarter, som blomstrer i forskellige perioder hen over sommeren.
 

Lang græssæson i vente


Det er det gode majvejr, som har givet græsset optimale vilkår til at blomstre og sende pollen ud tidligere end normalt. Hvor hård en sæson der er i vente, afhænger dog meget af vejret.
 
Der er en risiko for, at der kommer mange dage med høje pollental, hvis det gode vejr fortsætter. Men slår de solrige dage over og bliver kolde og regnfulde, kan der blive færre græspollen.
 

Spot symptomer på pollenallergi


Græspollen er den type pollen, som flest danskere er plaget af. Men mange er ikke klar over, at deres forkølelseslignende symptomer skyldes pollenallergi.
 
Er du en af dem, der oplever symptomer i øjne og næse nu, hvor græspollen hærger, er det en god idé at tale med din læge og få en allergitest samt den rigtige behandling.
 
Heldigvis kan de fleste nemlig leve et aktivt liv uden symptomer, hvis man er velbehandlet og sørger for at tage medicin korrekt. På den måde er chancen for, at man kan nyde sommerhalvåret uden for større. Følg også disse gode råd:
 
  • Holde øje med Dagens Pollental og Pollenvarsling
  • Bruge solbriller eller cykelbriller, så du får færre pollen i øjnene.
  • Vaske eller skylle håret inden sengetid, så du ikke får pollen med i seng.
  • Tørre dit tøj i tørretumbleren i pollensæsonen, så du undgår pollen i dit tøj og sengetøj.
  • Lufte ud tidlig morgen og sen aften, hvor der er færrest pollen i luften.

 


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld nyhedsbrev

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning