Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

To uger før normalt: Birkepollen

 

d. 07.04.2014: Det milde forår har fået birken til at blomstre før tid, og Astma-Allergi Danmarks pollentællere har allerede nu fundet birkepollen i fælderne. Derfor indledes sæsonen for birkepollen i dag med et pollental på 15!

Birkesæsonens start er ca. 14 dage tidligere end normalt, og det skyldes den milde vinter med meget lidt sne og kulde. Pollensæsonen for birk er normalt kort og intens i 3-4 uger med flest birkepollen i luften i dagene omkring 1. maj.

Det er svært at forudsige den totale mængde birkepollen for sæsonen. Mængden afhænger bl.a. af vejret sidste sommer og den biologiske rytme - og det tyder på en sæson over middel i år.

Men mængden afhænger også af, hvordan vejret bliver under blomstringen de næste 4-5 uger.

Generelt giver lunt og solrigt vejr under blomstringen mange pollen i luften. Til gengæld giver kulde og regn en stille sæson uden voldsomme mængder pollen.

Følg med via app
Du kan få følge med i Dagens Pollental og Pollenvarsling ved at hente Astma-Allergi Danmarks opdaterede app til din smartphone.

Søg på pollen i App Store eller på Google Play. Med den gratis basis-version har du altid de aktuelle tal og varslinger ved hånden.

Du kan for 7 kr. opdatere til pro-versionen, hvor du har bl.a. også har mulighed for at følge med i dine symptomer, indstille en lille alarm samt får info om krydsreaktioner.

Det er umuligt helt at undgå pollen, og derfor er det også vigtigt, at du har en effektiv medicinsk behandling.

Du kan følge disse gode råd til at mindske generne i hverdagen:

  • Brug solbriller eller cykelbriller, når du får færre pollen i øjnene.
  • Vask eller skyl dit hår inden sengetid, så du ikke får pollen med i seng.
  • Tør dit tøj i tørretumbler i pollensæsonen, så du undgår pollen i dit tøj og sengetøj.
  • Hold en lang siesta i timerne omkring frokost, hvor der er flest pollen i luften.
  • Luft ud tidlig morgen og sen aften, hvor der er færrest pollen i luften.


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld nyhedsbrev

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning