Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Snot or not 17: Fordi du fortjener at ha’ det godt

Kender du den med at gøre noget ved tingene – i morgen? Årets Snot or not-kampagne sætter fokus på sammenhængen mellem høfeber og astma – og på at få gjort noget ved det. I dag.

Kampagnetid. Vi nærmer os. Den 2. maj 2017 sparker Astma-Allergi Danmark igen i år Snot or not-kampagne i gang med det vigtige budskab: Har du høfeber, har du måske også astma.

For selvom vi har sagt det før (og måske får brug for at sige det igen), er der desværre en del danskere, der stadig går rundt uden at få styr på symptomerne.

Og det er en skam.

For ikke alene tærer det på kræfterne i kroppen, når pollenallergien florerer i øjne, næse og lunger. Det koster også syge- og uoplagte arbejdsdage og ja – siger undersøgelser - direkte nedsat livskvalitet.

Lettere omskrevet betyder tallene, at hver femte dansker kan vågne op om morgenen ramt af pollenallergi med høfebersymptomer, hvor øjnene klør og trætheden spærrer for udsynet til en klar dag.

Det svarer til omkring en million mennesker.

Af den gruppe har 1 ud 5 taget symptomerne med på arbejde i mere end 10 dage i træk. Andre bliver dog helt væk og lægger sig syge. 

I 2014 betalte statskassen og arbejdsgivere for 266.000 sygedage på den konto.
 

Men kan man ikke bare gøre noget ved det selv så?

Jo, og det gør folk også. Eller nogen gør. 1 ud af 4 med pollenallergi har eksempelvis selv stillet diagnosen – uden at høre lægen.

Også selvom en diagnose-fuldtræffer forhøjer chancen for at ramme den rigtige behandling og kunne stå op til god luft i lungerne og gennemtræk i næsen.

Men mange gør ikke så meget. Eller faktisk intet.

2 ud 5 lader allergierne helt stå til. Også selvom høfeberpatienter har en livskvalitet, der kan sammenlignes mennesker, der har diabetes- og hjertekarsygdom.

Eller endnu dårligere.

Alle har ret til et godt liv. En aktiv hverdag hvor kroppen holder til svingture med børnene og løben om kap i skoven. En hverdag med et frisk hoved og pusterum til børnebørnene.

Og til bare at være sig selv. Uden at skulle tænke på om kroppen strejker – også selvom den ikke behøver at gøre det.

Med Snot or not 17 fortæller vi danskerne, at høfeber og astma hænger sammen, og at det er vigtigt at få den rigtige diagnose og behandling.

Fordi du fortjener at ha’ det godt.

Igen i år.

 

Se også www.snotornot.dk


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning