Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Små børn får også allergi

 

6.2.2014: Cirka hvert fjerde barn, der bliver testet for allergi over for kemiske stoffer, har allergi. Nikkel, kobolt, parfume og sort farvestof er de helt store syndere, viser ny undersøgelse lavet af Videncenter for allergi.

 

I en ny artikel har Videncenter for Allergi analyseret hyppigheden af forskellige typer allergi hos 2.594 børn fra 1-17 år. 

Børnene blev allergitestet hos en gruppe danske hudlæger over en 9 års periode. Artiklen konkluderer, at allergi over for kemiske stoffer blandt børn er et væsentligt problem.

Allergi bør overvejes hos børn med vedvarende eksem, som ikke bedres på behandling eller ved særlige udsættelser som fx for hårfarve.

Piger får oftere allergi

Generelt har piger en større hyppighed af allergi over for kemiske stoffer end drenge, henholdsvis 27 % og 22 % havde en allergi. Forskellen var dog mest udtalt efter 13 års alderen.

I den yngste gruppe børn mellem 1 og 4 år så forskerne allergi over for nikkel, kurvblomster, isothiazolinoner (konserveringsmidler), krom og kobolt. Parfumeallergi og sort farvestofallergi sås i alle aldersgrupper fra 5 år alderen.

De mest almindelige årsager til parfumeallergi var deodoranter, shampoo og flydende sæbe, mens allergi over for sort farvestof, kaldet PPD, var forårsaget af hår og øjenbrynsfarve, samt sorte hennatatoveringer, også kaldet midlertidige tatoveringer.

Allergi over for isothiazolinone var blandt andet forårsaget af vådservietter.

KILDE: Videncenter for Allergi
 


 


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning