Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Sådan undgår du gener fra julelys

Vidste du, at levende lys er blandt hjemmets største forureningssyndere? Det gælder uanset om lyset er lavet af stearin, voks, olie og paraffin. Samtidig kan osen fra lyset genere mennesker med følsomme luftveje. Heldigvis er der dog meget, du selv kan gøre for at minimere den generende os fra levende lys.
 
Sørg fx for at skære ned på antallet af lys, hold vægen kort, da en lang væg får lyset til at ose mere, og sluk lyset med en lyseslukker i stedet for at puste det ud. Du bør også sørge for, at lysene ikke står i træk.  Hvis flammen blafrer, soder lyset nemlig mere. Men husk altid at lufte ud, når du har slukket lysene. På den måde fjerner du flere af partiklerne fra stearinlysene, som kan genere både øjne, næse og lunger. 
 

På jagt efter alternativer

Desuden kan du, allerede når du står i butikken og er klar til at købe årets julelys gøre meget for at begrænse os fra stearinlysene. Husk fx, at fyrfadslys oser mindre end almindelige lys og styr uden om lys, der indeholder duftstoffer eller lys af gelé.

Du kan også overveje at købe et tyndt kalenderlys, der hurtigt brænder dagens dato væk.  Alternativt kan du vælge et utraditionelt kalenderlys af chokolade eller marcipan, så får du samtidig tilfredsstillet den søde juletand.

Hvis du helt vil undgå os fra levende lys, findes der en række alternativer. Du kan fx både købe lyskæder, el-fyrfadslys og dekorationer med elektroniske lys. De kunstige stearinlys kan købes mange steder, og med dem slipper du helt for problemerne med de levende lys.
 

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning