Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Sæsonstart for svampesporer

d. 25.06.2015: Astma-Allergi Danmark indleder i dag udsendelsen af Dagens Svampesporeniveau. Er man allergisk over for udendørs skimmelsvampesporer kan man opleve høfebersymptomer som fx løbende næse og kløende øjne.
 
Der er fangst af svampesporer i pollenfælden, og Astma-Allergi Danmark indleder derfor udsendelsen af Dagens Svampesporerniveau for skimmelsvampene Cladosporium og Alternaria. Det er de udendørs svampesporer, som flest er allergiske over for. 
 
Dagens svampesporeniveau bliver udsendt sammen med Dagens Pollental, der dagligt bliver offentliggjort på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside, i pollenmailen og Dit Mobile Pollental.  
 
Alt efter hvor mange sporer der er blevet indsamlet det seneste døgn, er niveauerne inddelt i lav, middel og høj. De fleste med allergi over for svampesporer vil opleve symptomer, når niveauet er højt.
 

3 råd til dig med sporeallergi
Hvis du er allergisk over for udendørs skimmelsvampesporer, vil du typisk opleve høfebersymptomer som kløende og rindende øjne, tilstoppet næse og nysen. Nogle vil også reagere med astma. Der er dog en række ting, du selv kan gøre for at mindske risikoen for at få symptomer:
 
• Luft ud i din bolig og læg din cykel, løbe- eller gåtur inden frokost eller hen under aften, hvor der er færrest svampesporer i luften
• Hold øje med Dagens Svampesporeniveau: Svampene har de bedste vækstbetingelser, når vejret er varmt og fugtigt. Til gengæld er det optimale rejsevejr for sporerne blæst og tørt vejr.
• Undgå marker med kartoffel, byg eller hvede, når landmændene høster i august og september. Vær også opmærksom på din allergi, når du graver i kartoffelbedet eller kompostbunken.
 
Der er udendørs skimmelsvampe hele året rundt, men sæsonen for målingen af Dagens Svampesporeniveau varer typisk fra juni til september. I denne periode er der er flest svampesporer i luften på grund af det lunere vejr.
 

Svampesporersæsonen i Danmark
Svampesporeniveauerne
Alternaria
Lav: 0-19 sporer
Middel: 20-99 sporer
Høj: > 100 sporer

Cladosporium
Lav: 0-1999
Middel: 2000-5999
Høj: > 6000

 

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld nyhedsbrev

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning