Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Populært familiekursus i Legoland

 

d. 26.09.2014. 19 familier blev klogere på astma, allergi og eksem i weekenden, da vi i Astma-Allergi Danmark afholdte vores populære familiekursus. De deltagende børn og voksne blev klogere, hyggede sig sammen og i selskab med andre i samme situation.

 

"Skal jeg bruge en hormoncreme før, jeg bruger en fugtighedscreme – eller er det omvendt?", "hvor mange bivirkninger skal jeg acceptere på min datters astmamedicin?" og "hvordan håndterer jeg mit barns allergi i skolen?".

Det myldrede med spørgsmål til både rådgivere fra Astma-Allergi Danmark og til de øvrige deltagere, da Astma-Allergi Danmark i weekenden holdt familiekursus for familier med et barn med astma, allergi eller eksem.

37 voksne og 45 børn deltog på kurset. Bjergbestiger og astmatiker Mogens Kjæmpe Jensen indledte programmet fredag aften med et foredraget med titlen "Livet er ikke en sport for tilskuere!". Han gav mange eksempler på, hvordan man skal holde fokus på alt det, man kan - også med astma og allergi – og ikke på alt det, man ikke kan!
 
Rådgivere Betina Hjorth og Christine Højer Eriksen underviste og stod under hele kurset til rådighed for individuel rådgivning.

-    Vi svarede på spørgemål inden for stort set alle kategorier på astma, allergi og eksem, og det var dejligt at kunne hjælpe så mange familier med at få løst mange af de hverdagsproblemer omkring sygdommene, der ofte fylder meget, fortæller Christine Højer Eriksen.

Hun roser deltagerne for at være gode til at bakke hinanden op, støtte og erfaringsudveksle om svære situationer i hverdagen.
Når familierne ikke fik undervisning eller rådgivning, var der fri adgang til Legoland, hvor både børn, søskende og voksne kunne nyde en weekend sammen.

Vi kom hjem med ro i maven

Kim Marquardt var sammen med sin kone og tre børn på 9 år, 5 år og 2 måneder med på Astma-Allergi Danmarks familieweekend i Legoland. I deres familie er det den mellemste, Oliver på 5 år, der har astma og allergi. Kim Marquardt synes, de fik meget ud af kurset.

-    Det var en rigtig god ting, at det foregik i Legoland, hvor vi kunne være sammen og hygge hele familien. Det gav en positiv stemning, at der var god tid til at spørge, høre andre familiers historier og så netop det, at søskende også kunne være med uden, at vi kun talte om sygdom, fortæller han.

Familien hørte med på foredrag, talte med Astma-Allergi Danmarks rådgivere og lyttede til de andre familier, der fortalte om deres daglige udfordringer med astma, allergi og eksem.

-    Vi kom hjem med en helt anden ro i maven - særligt i forhold til medicin. Det var betryggende at finde ud af, hvor vigtigt det er at være velmedicineret og, at vi ikke skal være så bekymrede for medicinen, siger Kim Marquardt og fortsætter.

-    Roen kom også fra, at vi i løbet af weekenden hele tiden havde muligheden for at spørge eller tale mere med rådgivere fra Astma-Allergi Danmark. Vi kunne hele tiden vende tilbage, hvis vi kom i tanke om nye spørgsmål, siger Kim Marquardt.

Han roser rådgiverne og opfordrer andre familier til også at tage af sted på familieweekend.

Hold øje med nye kurser her eller i vores nyhedsbrev


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning