Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Pollensæsonen står for døren

Astma-Allergi Danmark har registreret el i pollenfælden. Det er fortsat lavt, men dog nok til at det kan give en allergisk reaktion. At der er pollen i luften allerede nu er en kombination af en mild vinter og den seneste tids blæsevejr, hvor pollen er kommet sydfra med vinden.

Mængden af pollen kan dog variere med den kommende tids skiftende vejr. Kommer der regn og sne, kan mængden af pollen falde igen, mens vind og milde temperaturer kan øge spredningen af pollen.

Astma-Allergi Danmark har målt pollen siden midten af december, men der har endnu ikke været stabile pollental, som gør, at vi for alvor kan skyde pollensæsonen i gang. Men vi holder øje og tæller hver dag, så vi fra den ene dag til den næste er klar med dagens pollental.

Ud over el kan der lokalt være pollen fra både hassel og elm, fx hvis man har et af de pågældende træer i haven, eller hvor man i øvrigt færdes.

Få dagens pollental på mobilen

Har du pollenallergi, kan du heldigvis selv gøre meget for at blive godt klædt på til den nye sæson. Du kan blandt andet downloade Astma-Allergi Danmarks gratis pollen-app Dagens Pollental. Så er du altid opdateret med det aktuelle pollental og kan forberede dig på den kommende dag.

Pollen-app’en kan hjælpe dig med at tage de nødvendige forholdsregler i sæsonen. Og din læge kan hjælpe dig med at få en effektiv medicinsk behandling, så du har de bedste muligheder for at gå en god sommer i møde.

Få gode råd om pollen og allergi

Du finder også pollentallet på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside, eller ved at tilmelde dig et dagligt nyhedsbrev med både pollental og -tips. Også Astma-Allergi Danmarks rådgivning står klar til at guide og hjælpe med individuel vejledning om din allergi, så du lettere kommer igennem sæsonen.

Astma-Allergi Danmarks rådgivning er gratis og åben fra mandag til fredag 9.00 – 12.00, onsdag også fra 16.00 – 18.00.

 


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning