Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Politikere lægger arm til allergitest

Pollen, pelsdyr og husstøvmider var blandt de allergener, som politikerne i går lagde arm til at blive testet for, da Astma-Allergi Danmark besøgte Christiansborg. Blandt de testede politikere var sundhedsordfører, Jonas Dahl (SF), men også en række af folketingets medlemmer fra Sundheds- og Ældreudvalget kom forbi til en allergitest.


Jeppe Jakobsen (DF) bliver priktestet for allergi.


Det er tredje gang, Astma-Allergi Danmark besøger Christiansborg for at sætte fokus på de store både personlige og samfundsmæssige omkostninger, der er forbundet med astma og allergi. Derfor blev politikerne også sat i stævne med Astma-Allergi Danmarks vicedirektør, Anne Holm Hansen, til en snak om udfordringerne på allergiområdet.
 
 - Besøget har givet os mulighed for at drøfte problemer med udredning og den massive mangel på specialuddannede læger, som er en forudsætning for, at sundhedsvæsenet kan tage hånd om patienterne, siger Anne Holm Hansen. 
 
Anne Holm Hansen håber, at dialogen med politikerne vil resultere i, at allergiområdet bliver prioriteret på den politiske dagsorden. Det er behov for. Særligt når det gælder uddannelse af allergilæger og udredningsgarantien, hvor sundhedsvæsenet, som det ser ud nu, ikke kan levere.
 

Politikere bakker op

Fra politisk hold var der da også bred opbakning om at sætte større fokus på allergi, høfeber, astma og eksem, som er en del af hverdagen for mere end 1,5 million danskere.
 
- Der er ingen tvivl om, at det er et stort og vigtigt område, der er flere og flere borgere, som bliver allergiske. Så det er bestemt et område, der skal fokus på, fordi det har så store konsekvenser både i forhold til den enkelte person, men også for samfundet, siger medlem af Sundheds- og Ældreudvalget, Yildiz Akdogan (S).
 
Også Jeppe Jakobsen (DF), der ligeledes er medlem af folketingets Sundheds- og Ældreudvalg og selv kommer fra en allergikerfamilie, fik lavet en allergitest og støtter op om, at der er behov for et større fokus på allergi.
 
Præcis det, at antallet af allergikere er stigende, gør, at vi er nødt til at have fokus på området som politikere. Det tager jeg med mig fra i dag, siger Jeppe Jakobsen (DF).
 

Allergiindsats er afgørende

Hos Astma-Allergi Danmark glæder man sig over gårsdagens udmeldinger, der er et skridt i den rigtige retning, hvis allergikurven skal knækkes. Her er det afgørende med en politisk prioritering af at få lavet en allergiplan med konkrete mål for udredning og behandling.
 
 - Det er uhyre vigtigt med en målrettet indsats mod allergi. Derfor er det også afgørende, at ord bliver til handling, siger Anne Holm Hansen.
 
Vender man blikket mod de personlige og samfundsmæssige omkostninger bliver behovet for en indsats tydeligt. Alene astma koster 578 millioner kroner årligt i sundhedsudgifter. Herudover kommer udgifter til sociale ydelser som sygedagpenge og førtidspension på 2 milliarder kroner årligt.

 

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning