Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Nyt om cøliaki og mad uden gluten

Op mod en procent af befolkningen lider af cøliaki. Har du cøliaki og spiser mad med gluten, skader du tyndtarmen. Blandt andet bliver tarmens overflade mindre, og du fordøjer maden dårligere, så vitaminer og andre næringsstoffer ikke bliver optaget, som de skal. Derfor er en vigtig del af behandlingen at undgå mad med gluten.
 
Men det kan være udfordrende at spise glutenfrit, da mange fødevarer indeholder hvede, rug og byg, der indeholder gluten. Sundhedsstyrelsen har derfor opdateret en pjece om cøliaki, der giver hjælp til at leve efter en glutenfrit diæt.
 
Astma-Allergi Danmarks rådgivningschef, Betina Hjorth, har i den forbindelse deltaget i redigeringsgruppen for pjecen, der indeholder gode råd til sammensætning af kosten, idéer til dagens måltider, anbefalinger til restaurantbesøg og rejser og vejledning til indkøb. Formålet er, at pjecen skal være med til at sikre, at voksne og børn med cøliaki ikke behøver at lade sig begrænse af sygdommen.
 

Korrekt diagnose er nødvendig
 

Du bør dog ikke droppe gluten i din kost, før du er blevet undersøgt. En glutenfri diæt vil nemlig gøre tarmslimhinden og blodprøver normale og gøre det svært at stille diagnosen. Har du mistanke om cøliaki, er det derfor vigtigt, at du går til lægen, der vil tage en blodprøve.
 
Resultatet af blodprøven kan ikke stå alene og er kun vejledende. Hos voksne er det nødvendigt at tage en vævsprøve fra tarmen, før den endelige diagnose kan stilles. Hos børn med klare symptomer er det nu tilstrækkeligt med blodprøver.
 
Har du cøliaki, er det en kronisk sygdom, der kan medføre alvorlige senfølger, hvis du ikke overholder en glutenfri kost hele livet igennem. Du bør derfor regelmæssigt have kontakt med læge og diætist for at sikre, at din kost indeholder de ting, den bør.
 

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning