Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Medicin bliver let at genkende

6.1.2014: Apotekerne gør det nu nemmere for forbrugerne at identificere deres receptmedicin. Fra 6. januar vil de tydeligt skrive navnet det aktive indholdsstof på de hvide etiketter, hvor medicinbrugerens navn og dosering også står.

 

Medicinpakker skifter ofte form og farve, og de kan være svære at genkende for forbrugerne. Derfor har Sundhedsministeriet og Apotekerforeningen nu aftalt, at receptmedicin får angivet lægemidlets aktive indholdsstof på de hvide etiketter, hvor patientens navn og dosering står.

Initiativet skal også gøre det nemmere for sygeplejersker og sosu'er at genkende og holde styr på medicinen, selvom den ikke ser ens ud hver gang. Ved at fokusere mere på de aktive stoffer end pakken og pillernes udseende, mindsker man risikoen for, at patienten får en forkert dosering.

En medicinjungle

Den ordinerede medicin kan se anderledes ud, fordi apotekerne skal tilbyde patienterne den billigste relevante medicin. Det betyder, at producenterne er i skarp konkurrence om at sælge deres medicin billigst. Det er forskelligt hvilken producent, der leverer den billigste variant, og derfor kan den billigste variant skifte udseende fra uge til uge. Selvom pillerne har samme virkning og samme aktive indholdsstof.

Systemet fører til, at medicin, som er udsat for denne konkurrence, er billig i Danmark i forhold til de fleste andre europæiske lande, og at priserne fortsat falder.

- Det er klart, at det kan skabe forvirring og utryghed, når medicinen pludselig bliver blå i stedet for hvid. Det gælder særligt borgere, som bruger meget medicin. Dette tiltag gør livet lidt nemmere for patienterne, og også for det personale som hjælper med at holde styr på medicinen," siger Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening i en pressemeddelelse.

Hvad er doseringsetiketten?

Doseringsetiketten er det lille klistermærke, der sidder på medicinpakken med dit navn og den anbefalede dosering. Fremover vil lægemidlets aktive indholdsstof(fer) også fremgå.


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld nyhedsbrev

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning