Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Nye pollenrekorder bliver (måske) hverdag

d. 01.06.15: Pollensæsonen er i fuld gang, og den første rekord er allerede sat. I marts toppede el med et pollental på 485, og forskning peger på, at flere pollen og ændrede sæsoner er fremtiden, ligesom nye arter kan komme til, mens andre udvandrer. Astma-Allergi Danmarks biolog Karen Rasmussen ser nærmere på pollenproblemet.
 
Astma-Allergi Danmarks pollentæller fik travlt en søndag midt i marts, da hun kiggede i mikroskopet for at tælle dagens pollenprøve fra København. Der lå nemlig 485 ellepollen og smilede op til hende. Normalt regnes over 50 ellepollen for højt, så tallet den dag var helt usædvanligt højt – og faktisk ny rekord.
 
- Det var et exceptionelt højt pollental for el den dag, og det oversteg den hidtidige rekord fra 2009 på 466. De mange pollen skyldtes både, at vi på det tidspunkt var midt i højsæsonen for el, og at kombinationen af sol, varme og frisk vind skabte ideelle betingelser for spredningen af pollen, siger Karen Rasmussen, biolog og leder af pollentællingerne i Astma-Allergi Danmark.
 
Flora og fauna ændrer sig
Ifølge Karen Rasmussen kan højere pollental være noget, vi skal vænne os til. Efter alt at dømme er det en blivende tendens, der bunder i klimaforandringer som følge af global opvarmning. Og det er ikke kun den smeltende indlandsis, som de stigende temperaturer kommer til at påvirke. Den danske flora og fauna kommer også til at ændre sig – og den er allerede godt i gang.
 
- Hos Astma-Allergi Danmark har vi talt pollen siden 1977. Vi har derfor et ret præcist billede af, hvordan udviklingen har været de seneste 38 år. Her er det helt tydeligt, at pollenmængden stiger for mange af vores hjemmehørende og allergifremkaldende arter, blandt andet el, hassel, birk og græs. Det vidner de seneste års høje pollental også om, siger Karen Rasmussen.
 
En anden konsekvens af temperaturstigningerne er, at mange planter blomstrer tidligere. Et dansk studie fra 2002 viser fx, at startdatoen for birks blomstring over en periode på 20 år er rykket frem med 12 dage i København og 10 dage i Viborg. Samme tendens er observeret for birk i andre europæiske lande som Italien, Holland og Schweiz, og det gælder også for andre arter, fx hassel og græs.
 
Varmere klima lokker nye planter til
Men hvad er det egentlig, der mere præcist sker, når pollentallet ryger til tops og sætter nye rekorder, som det skete med el i marts i år? Ifølge Karen Rasmussen skyldes stigningerne i pollenmængden blandt andet, at en øget koncentration af kuldioxid (CO2) i luften og medfølgende temperaturstigning vil øge mange planters vækst. Det er skidt for pollenallergikere, da det både betyder, at pollensæsonen kan starte tidligere og kan vare længere. Der kan desuden også være en øget pollenproduktion hos de enkelte arter, hvilket danske målinger peger på. 
 
På sigt vurderer førende danske forskere på området også, at de globale klimaforandringer over de næste 100 år vil ændre levevilkårene for dyr og planter. I Danmark vil nogle plantearter således få sværere ved at klare sig og vil måske helt forsvinde, mens andre kan få nye muligheder for at spredes og etablere sig, forklarer Karen Rasmussen.
 
- Når temperaturen stiger vil det for nogle arter betyde, at de potentielt kan trives i Danmark. Det kan få store konsekvenser for folkesundheden, da det varmere klima inviterer nye allergifremkaldende plantearter indenfor – fx bynke-ambrosie, som er stærkt allergifremkaldende. Der er dog også et par lyspunkter, nemlig at andre arter, som fx birk, kan udvandre, fordi dens udbredelse også vil forskydes længere nordpå. Derudover kan sæsonen for græspollen blive kortere, fordi den mindre regn og mere sol om sommeren får græsplanterne til at visne.
 

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning