Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Nye anbefalinger til vaccination af æg-allergikere

Foto: Colourbox
Selvom du har allergi over for æg, som der kan være spor af i flere vacciner, er det ikke sikkert, du længere behøver besøge en specialklinik for at blive vaccineret. Statens Serum Institut har nemlig lavet nye anbefalinger til æg-allergi og vaccination med æg-holdige vacciner.
 
De nye anbefalinger betyder, at du nu kan vaccineres hos egen læge, hvis dine reaktioner fra æg er milde. Dermed behøver du ikke længere blive vaccineret på specialklinik. Det er dog et krav, at der skal være akutberedskab til stede hos lægen, og at du observeres i 30 minutter efter vaccination. 
 
Har du tidligere haft alvorlige straks-reaktioner efter indtagelse af æg, fx i form af forværring af kronisk astma eller anafylaktisk shock, bør du fortsat blive vaccineret på hospitalet.
 
 

Hvorfor indeholder vacciner æg?

Det er ikke alle vacciner, som indeholder æg, men fx er vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR-vaccinen) baseret på kyllingefostre og kan derfor indeholde små restmængder af æg-protein. Også influenza-, gul feber-, rabies-, tick-born encephalitis- og hepatitis A-vaccinen kan indeholde æg-protein.
 
Æg er den hyppigste form for fødevareallergi hos småbørn, men over halvdelen vokser fra allergien, inden de fylder fem år. Samtidig er det yderst sjældent, at børn med allergi over for æg oplever en allergisk reaktion på vaccination. Hvis det sker, vil det typisk være en mild reaktion i form af nældefeber og kløe. Langt de fleste kan derfor også vaccineres hos egen læge, som Statens Serum Institut anbefaler. 
 
Udover æg findes der også en række andre indholdsstoffer i vaccinationer, der kan udløse allergiske reaktioner. Uanset hvilken form for indholdsstof, som du har allergi over for, bør du altid huske at drøfte vaccinationen med din læge.
 

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld nyhedsbrev

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning