Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Ny retningslinje for behandling af håndeksem

Mere end hver tiende dansker oplever at have håndeksem i løbet af et år. For mange udvikler det sig til en kronisk sygdom, der er til stor gene i hverdagen og i værste fald kan betyde et farvel til jobbet.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en ny National Klinisk Retningslinje - særligt henvendt til læger og sygeplejersker - med konkrete anbefalinger til bedre behandling og håndtering af håndeksem.

Astma-Allergi Danmark har i den forbindelse været med i referencegruppen for at sikre, at der er taget højde for patienternes perspektiv i arbejdet med den nye retningslinje.
 

Tidlig udredning er centralt

I retningslinjen anbefaler Sundhedsstyrelsen blandt andet, at personer, der rammes af håndeksem, bliver henvist til udredning tidligere i behandlingsforløbet, end det er tilfældet i dag. Helt konkret lyder anbefalingen, at alle med nyopdaget håndeksem, som har varet i mere end én måned, skal henvises til en speciallæge i hudsygdomme.

Hos Astma-Allergi Danmark er man glade for anbefalingen om tidlig udredning af håndeksem. Tidlig udredning er nemlig afgørende for, hvor hurtigt patienterne kommer i den rette behandling, inden håndeksemen risikerer at blive kronisk.
 

Eksemforebyggende tiltag

I retningslinje bliver det også anbefalet, at man klæder personer med håndeksem bedre på til selv at håndtere eksemen i hverdagen. Det drejer sig om eksemforebyggende tiltag som fx korrekt brug af beskyttelseshandsker, brug af fugtighedscreme uden parfume og med højt fedtindhold samt information om hvad, der kan skade huden – både når det gælder at forebygge håndeksem, men også for at undgå forværring af eksemen.

Samtidig opfordrer Sundhedsstyrelsen i retningslinjen til et større fokus på rådgivning omkring arbejdsrelateret håndeksem som en del af behandlingen. Der anmeldes lige under 3.000 nye tilfælde af arbejdsbetingede hudlidelser årligt, og håndeksem er en af de hyppigst anerkendte arbejdsbetingede sygdomme i Danmark.
 

Hjælp til forebyggelse af håndeksem

Netop arbejdsrelateret håndeksem har Astma-Allergi Danmark haft særligt fokus på i udviklingen af appen Håndeksem. Appen er gratis og kan anvendes af alle, der døjer med håndeksem eller som gerne vil vide mere om at forebygge eksem. 

Som forebyggende indsats bliver appen brugt i undervisning af elever på erhvervsskoler, hvor der er stor risiko for at udvikle håndeksem som fx job som frisør, mekaniker og kok. 

 


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Læs uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning