Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Ny app hjælper madallergikere

d. 24.06.2015: Har du eller dine nærmeste allergi over for visse fødevarer, og savner du inspiration til nye opskrifter? Så er der hjælp at hente i vores nye app 'Madallergi'.
 
Børn og voksne med fødevareallergi har ofte svært ved at finde opskrifter, som tager hensyn til, at de fx er allergiske over for æg og hvede. Men sådan bør det ikke være. Astma-Allergi Danmark har derfor lavet en ny app 'Madallergi' med over 200 opskrifter, som er målrettet specielt til fødevareallergikere.
 
Opskriftdatabasen er udviklet i forhold til de mest alment kendte allergener som for eksempel mælk, æg, hvede og fisk og kan kombineres med muligheden for at vælge mellem følgende opskriftskategorier: Morgenmad, Hovedretter, Tilbehør, Salater, Desserter og Bagværk. Det gør det nemt at finde opskrifter uden det, der ikke tåles.

'Madallergi'-opskriftsdatabasen kan desuden tilgås på både PC, iPad og iPhone, hvor man kan finde den som app i App Store.
 

Nyt undervisningsmateriale til skoler
Der er også flere og flere børn, som får konstateret allergi over for fødevarer. Det har konsekvenser for børnene, der kan have svært ved at deltage i fødselsdage, leg med vennerne og skolearrangementer. Begrænsningerne eksisterer ofte, fordi omgivelserne mangler viden om og forståelse for deres situation.
 
Sammen med app'en Madallergi lancerer Astma-Allergi Danmark derfor også et nyt undervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning. Materialet udgives med støtte fra Ministeriet for Børn og Undervisning og består blandt andet af en række elektroniske pjecer, der er udgivet i et samarbejde mellem Astma-Allergi Danmark, Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet, og som skal klæde både lærere og elever på til arbejdet ved kødgryderne.
 

Større livskvalitet til børnene
Hos Astma-Allergi Danmark forudser man, at det nye undervisningsmateriale bliver et vigtigt skridt på vejen mod at løfte livskvaliteten for børn med fødevareallergi. Materialet indeholder nemlig mange gode råd og ideer til mad, der bedre tåles af personer med fødevareallergi.
 
- Uanset sværhedsgrad oplever mange madallergikere, at de bliver begrænset i deres hverdag. Med det nye undervisningsmateriale får børn og lærere større viden om madallergi og lærer, hvordan man tilbereder måltider, når man skal undgå bestemte ingredienser i madlavningen eller finde helt nye alternativer, siger rådgivningschef Betina Hjorth fra Astma-Allergi Danmark.
 
Alle materialerne er gratis og findes på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside.
 

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning