Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Nu kan maling få allergimærket

Fremover vil det blive lettere at være forbruger, hvis du skal have malet indendørs og ønsker at forebygge allergi. Efter mange måneders intensivt forarbejde, har Astma-Allergi Danmark nemlig netop præsenteret de krav, maling skal leve op til for at få allergimærket Den Blå Krans.

- Vi er rigtig glade for, at maling nu også indgår som en produktkategori, der kan opnå Den Blå Krans. Siden de første forskningsresultater viste, at alene afgasning fra maling er nok til at fremkalde allergi, har vi arbejdet på at få lavet disse krav, forklarer Lene Stiil, chef for Astma-Allergi Danmarks mærkningsordning Den Blå Krans.

Stor efterspørgsel
- Behovet er der, for vi har haft mange opkald i vores telefonrådgivning, og indtil nu har det ikke været muligt at gennemskue allergirisikoen ved en maling og dermed forbygge allergi. Det er netop det, vi ønsker at lave om på med den de nye kriterier: Det skal være let for forbrugerne at vælge produkter, der giver mindst risiko for allergi, fortsætter hun.

Ingen MI og fuld deklaration
Det har været et teknisk og krævende arbejde at finde frem til nogle krav for maling, der er så skrappe, at de virkelig gør en forskel, men samtidig er opnåelige inden for en overskuelig fremtid.

- Vores regler er skrappe, men realistiske. Vi håber selvfølgelig, at der allerede er malingproducenter, der er villige til at tage udfordringen op, så der hurtigst muligt kommer allergimærket maling på markedet, siger Lene Stiil.

En af Den Blå Krans' mærkesager er netop at være med til at sikre, at der kommer flere nye produkter på markedet med så lav risiko for allergi som muligt.

Det kan du forvente af maling med Den Blå Krans
Hovedpunkterne for de krav, Astma-Allergi Danmark stiller til maling er:

  • Ingen brug af det stærkt allergifremkaldende konserveringsmiddel MI. Den Blå Krans er det eneste mærke, der har valgt at udelukke dette stof.
  • Fuld deklaration på malingen, så forbrugeren har mulighed for at kende samtlige stoffer, der er brugt i produktet.
  • Meget skrappe krav til, hvor mange partikler malingen må afgasse med samt til, hvor lang tid afgasningen må tage.

Maling er en helt ny produktkategori i Den Blå Krans, der hidtil har omfattet produkter som cremer, shampoo og andre plejeprodukter, rengøringsmidler, bind, bleer og dyner.


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning