Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Nu kan du få allergimærket tandpasta

 

d. 11.2.2015 Astma-Allergi Danmarks allergimærke Den Blå Krans introducerer endnu en produktkategori, nemlig tandpasta. Det betyder, at du som forbruger nu også har mulighed for at vælge allergimærket, når du skal børste tænder.


Det er ingen hemmelighed, at der ofte er parfume i cremer, shampoo og hårprodukter, og der findes heldigvis også mange parfumefri produkter i disse kategorier.

Til gengæld bliver de fleste overraskede over at finde parfume i deres tandpasta – og endnu mere overraskede over, at det er så godt som umuligt at få uparfumeret tandpasta – indtil nu.

- Vi er rigtig glade for at kunne præsentere en tandpasta, der har vores allergimærke, Den Blå Krans. Det betyder, at forbrugerne nu får endnu en kategori inden for personlig pleje, hvor de let kan vælge et produkt med lav allergirisiko, fortæller Rikke Bille, chef for allergimærket Den Blå Krans hos Astma-Allergi Danmark.

Når mange producenter vælger at bruge parfume i tandpasta, skyldes det, at ud over at gøre tænderne rene, skal tandpasta også gerne give en frisk smag i munden. Det sker ofte ved at tilsætte aromastoffer. Men aroma- og parfumestoffer er de samme stoffer og disse stoffer ved man, at mange får allergi overfor.

-    Nu er det i fællesskab med producenten lykkedes os at udvikle en tandpasta, der både giver rene tænder, frisk smag i munden og er uden parfume og andre kendte allergifremkaldende stoffer, fx farvestoffer, siger Rikke Bille.

-    Det er så vigtig en del af hele vores forebyggende arbejde som patientforening, at vi er med til at sikre forbrugerne så mange valgmuligheder som muligt på produkter med lav allergirisiko. Derfor er vi altid glade på patienter og forbrugeres vegne, når der kommer flere nye produkter med Den Blå Krans, og vi er ekstra glade, når der kommer nye kategorier, som fx tandpasta, der gør det endnu lettere at forebygge allergi og allergisymptomer, fastslår Rikke Bille.

Ny tandpasta rammer butikkerne

Det er Dansk Supermarkeds serie Levevis, der står bag tandpastaen med Den Blå Krans, og den er foreløbigt den eneste på det danske marked uden parfume og farvestoffer.

Desuden er den fremstillet uden stoffet Sodium Lauryl Sulfat (SLS), der eksisterer i mange andre tandpastaer og mundskyldemidler, som kan irritere i munden og give smertefulde blister.

-    Det er altid en udfordring at udvikle produkter. Her har samarbejdet med Astma-Allergi Danmark gjort det til en virkelig god proces. Deres team af fagfolk gav god rådgivning og har været hurtige med tilbagemeldinger. I de tilfælde, hvor der var stoffer eller koncentrationer, der ikke gik an, fik vi konkret vejledning og forslag til ændringer. Processen med den nye tandpasta gik hurtigt, fordi vi blev understøttet i hele udviklingsarbejdet, fortæller Eva Apesland fra Dtales, der står for at udvikle tandpastaen.

Den allergimærkede tandpasta sælges i Føtex og Bilka fra uge otte og koster ca. 20 kr.

-    Vores toksikologer og ingeniører arbejder dagligt på at følge med i den nyeste forskning på området bl.a. om indholdsstoffer og allergirisiko, så vi hele tiden er opdaterede. Vi håber da også, der kommer flere tandpastamærker med Den Blå Krans samt selvfølgelig endnu flere kategorier, slutter Rikke Bille.

Astma-Allergi Danmarks allergimærke Den Blå Krans er det eneste non-profit allergimærke i Danmark. Overskuddet fra arbejdet med Den Blå Krans går udelukkende til astma-allergisagen.
 


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld nyhedsbrev

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning