Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Nu flyver birkepollen i luften

Foto: Colourbox
63 og 2 birkepollen er i dag fanget i pollenfælderne i København og Viborg. Dermed er sæsonen for birkepollen skudt i gang. 
 
Selvom sæsonen for birk ofte er kort på omkring en måned, er den intens og topper typisk med meget høje pollental omkring den 1. maj. Det er dog for tidligt at forudsige, hvordan dette års sæson for birkepollen bliver.
 
- Vejret er afgørende for, hvor mange birkepollen vi kommer til at opleve. Hvis foråret er lunt og solrigt under blomstringen, kan vi forvente, at der kommer mange pollen i luften. Kommer der til gengæld kulde og regn, bliver det en mere stille sæson uden voldsomme pollenmængder, siger Karen Rasmussen, der er biolog og leder af pollenregistreringen hos Astma-Allergi Danmark.
 

Følg dagligt pollenvarslingerne

 
Med birkepollen i luften er der også taget hul på pollenvarslingerne, som Astma-Allergi
Danmark og DMI udsender hver dag under pollensæsonen for birk, græs og bynke. Pollenvarslingen fortæller, hvor mange pollen der forventes det kommende døgn.
 
Sammen med Dagens Pollental kan varslingen hjælpe dig som pollenallergiker til at træffe de nødvendige forholdsregler med høfebermedicin og ophold udendørs. Søg på ’pollen’ i App Store eller på Google Play, så har du de aktuelle pollental og varslinger lige ved hånden.
 
 

Mindsk generne fra din pollenallergi

 
Eftersom det er umuligt helt at undgå pollen, er det vigtigt, at du får den rette medicinske behandling for at holde symptomerne under kontrol.
 
Der er ingen standardiseret løsning, som virker på alle, da det kan være meget individuelt, hvilken medicinsk behandling, den enkelte har det bedst med. For nogle er det antihistamintabletter, mens det for andre er øjendråber eller næsespray. Endelig er der nogle, der har behov for en kombination af det hele. Derfor er det vigtigt, at man i samråd med egen læge lægger en behandlingsplan.
Desuden kan du følge disse gode råd til at mindske generne i hverdagen:
 
  • Husk din medicin
  • Hold øje med Dagens Pollental og Pollenvarsling.
  • Brug solbriller eller cykelbriller, så du får færre pollen i øjnene.
  • Vask eller skyl dit hår inden sengetid, så du ikke får pollen med i seng.
  • Tør dit tøj i tørretumbleren i pollensæsonen, så du undgår pollen i dit tøj og sengetøj.
  • Luft ud tidlig morgen og sen aften, hvor der er færrest pollen i luften.
Har du spørgsmål om allergi, høfeber, astma og eksem kan du også ringe til Astma-Allergi Danmarks telefonrådgivning på telefon 43 43 42 99. Telefonrådgivningen er gratis og har åbent alle hverdage kl. 9-12 samt onsdag kl. 16-18.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning