Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Næsefilter kan blive en ny bedste ven

d. 19.06.2015: Et videnskabeligt forsøg fra Aarhus Universitet viser, at pollenallergikere oplever markant færre symptomer som nysen, rindende øjne og sløvhed ved brug af næsefilteret Rhinix, der forhindrer pollen i næsen.
 
Et lille næsefilter kan få stor betydning for de over 1 million danskere, der døjer med høfeber. Særligt hvis man gerne vil forebygge symptomer som nyseture, løbende næse og træthed, når er pollen i luften.
 
Sådan lyder en af konklusionerne fra forskere fra Aarhus Universitet, der står bag forsøget med at teste virkningen af det dansk udviklede næsefilter Rhinix.
 
Forebyggende effekt
Næsefiltret blev testet på 65 græsallergikere i en park med masser af pollen, og forsøget foregik over to dage i 2014. Her blev forsøgspersonerne enten udstyret med et rigtigt næsefilter eller et snyde-filter. Samtidig var ingen af forsøgspersonerne i medicinsk behandling for deres høfeber. 
 
- Næsefilteret mere end halverede en række af de mest almindelige gener som nys, løbende næse og øjne, der løber i vand. Og når forsøgsdeltagerne fik det i næsen, inden deres symptomer begyndte, var effekterne endnu mere udtalte, hvilket vi ser som udtryk for næsefiltrenes forebyggende virkning, siger professor Torben Sigsgaard i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.
 
 
 
 
 
 
 
 
Det lille næsefilter, som er på størrelse med et par kontaktlinser, består af to små net med en næste usynlig bøjle på. Filteret sættes i næseborene og forhindrer pollen i at trænge ind i slimhinden og give symptomer. Næsefilteret er tiltænkt til endagsbrug lidt ligesom endagskontaktlinser.
 
Sløvhed markant reduceret 
Et af de resultater, som forskerne fremhæver, er blandt andet, at næsefilteret så ud til at reducere sløvhed med mere end 50 procent i forhold til snyde-næsefiltret.
 
- Det er interessant, fordi sløvhed er en væsentlig bivirkning ved en del af de mest brugte antihistaminer samtidig med, at allergien i sig selv ofte gør allergikeren mere sløv, siger Torben Sigsgaard.
 
Derudover viste studiet, at nys og løbende øjne blev reduceret med 100 procent over hele dagen blandt de personer, der fik filteret i næsen, inden deres symptomer begyndte.
 
Inden længe publicerer forskerne fra Aarhus Universitet et større studie, hvor 1.073 forsøgspersoner har testet næsefiltrets anvendelighed og virkning.
 

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning