Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Miljøministeren vil bekæmpe parfume- og nikkelallergi

d. 20.05.15: Flere end 300.000 danskere er enten allergiske over for nikkel eller parfume. Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) vil have kortlagt årsagen og styrke informationen til danskerne for at komme problemerne til livs. Astma-Allergi Danmark støtter fuldt op om miljøministerens initiativer.
 
Miljøminister Kirsten Brosbøl vil nu sætte ind med flere initiativer for at bekæmpe parfume- og nikkelallergi.
 
- Tusindvis af danskere lider af allergi over for parfume og nikkel. Alene det at vaske fingre kan pludselig blive et problem, hvis man ikke længere kan tåle parfumen i håndsæben på arbejdet. Forbrugerne skal ikke risikere at få allergi af helt almindelige hverdagsprodukter. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at forebygge allergi, siger miljøminister Kirsten Brosbøl i en pressemeddelelse.
 
Behov for en øget indsats
Miljøministeren vil således arbejde for, at befolkningen trygt kan navigere i junglen af forbrugerprodukter. Det glæder Astma-Allergi Danmark: 
 
- Vi har en god dialog med miljøministeren, og Astma-Allergi Danmark støtter fuldt op om initiativerne. Det er helt forkert og helt unødvendigt, at så mange mennesker udsættes for allergifremkaldende stoffer i hverdagen og på arbejdspladsen. Der er et klart behov for en øget indsats, mere information og en adfærdsændring på området, siger Thorkil Kjær, direktør i Astma-Allergi Danmark.
 
Den Blå Krans som pejlemærke
Lider man af parfumeallergi, vil man få eksem, hvis huden har været i kontakt med duftstoffer. Det er både syntetiske og naturlige duftstoffer, som kan give allergi, og de findes i mange forbrugerprodukter som fx rengøringsmidler, bleer og plejeprodukter.
 
Astma-Allergi Danmark råder derfor til, at man køber ind efter Den Blå Krans, da produkter med denne mærkning ikke må indeholde parfume.
 
Det vil miljøministeren gøre ved parfume- og nikkelallergi:
- Gennemføre en informationsindsats om parfume til forbrugerne om risikoen for allergi.
- Iværksætte en undersøgelse af parfume på arbejdspladser og gener heraf – i samarbejde med Arbejdstilsynet.
- Iværksætte en undersøgelse af de nærmere årsager til, at der er flere som får nikkelallergi.
- Undersøge, hvilke parfumestoffer der falder ind under EU's nye regler om mærkning af allergifremkaldende stoffer.
 
 

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld nyhedsbrev

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning