Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Løb og leg med astma

Hvordan er det nu med astma og motion? Er det klogt at træne hårdt, når man har sygdommen? Og kan de fysiske udfoldelser hjælpe, så man bedre kan leve med astmaen? Det og meget mere kan du finde svar på i et nyt stort webtema om astma og fysisk aktivitet, som Bispebjerg og Frederiksberg Hospital står bag.
 
Temaet går helt tæt på og bringer den nyeste viden om sammenhængen mellem åndenød og fysisk aktivitet. Desuden løfter temaet sløret for et stort astmastudie, der undersøger, om livsstilsændringer som sundere kost og motion kan forbedre astma. Endeligt er der også gode råd til, hvordan du kommer i gang med træningen.
 
 

Motion gavner astma

Generelt er der da også kun én ting at sige: Motion er godt! Det gælder også for personer med astma. Fx kan træning, hvis den udføres korrekt, være med til at reducere risikoen for at fremprovokere et astmaanfald. Også i det nye tema fra de to københavnske hospitaler slås det endnu engang fast, at en god fysisk form gør, at du kan leve bedre med din astma.

I modsætning til, hvad man troede tidligere, påpeger temaet, at patienter med astma sagtens kan tåle at blive presset fysisk. Det er dog vigtigt at undgå anstrengelsesudløste astmaanfald. Det gør du blandt andet ved at varme grundigt op, inden du snører løbeskoene.

- Astma og motion er en fremragende kombination, og de fleste vil opleve, at de får det bedre, når de får sig rørt. Men det er selvfølgelig vigtigt, at du i samråd med din egen læge sørger for, at du er velbehandlet, siger Betina Hjorth, rådgivningschef hos Astma-Allergi Danmark.

 

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning