Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Kronisk syge får automatisk medicintilskud

Lider du af svær astma, allergi eller eksem? Så har du sikkert oplevet, hvordan udgifterne løber op, når du står på apoteket. Men der er godt nyt på vej. Ifølge en ny lov får kronisk syge med et højt forbrug af medicin nemlig automatisk det såkaldte kronikertilskud fra den 1. januar 2016.

Lovændringen betyder, at du højst selv skal betale 3.830 kr. til receptpligtig medicin i løbet af ét år. Derefter får du automatisk 100 procent tilskud, og du behøver dermed ikke længere bede din læge om at søge tilskuddet for dig.

Hos Astma-Allergi Danmark glæder man sig over, at det nu er ligger fast ved lov, at mennesker med en kronisk sygdom som fx astma og allergi, frem over automatisk får medicintilskud, hvis de har et stort medicinforbrug.

- Der er nok at tænke på, hvis du er syg eller har et sygt barn. Derfor er automatiseringen af kronikertilskuddet uden tvivl et positivt tiltag, da den gør det lettere at få det tilskud, man er berettiget til. Samtidig skal man ikke længere være afhængig af, om ens læge har indsendt ansøgning, siger Betina Hjorth, rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark.
 


Kan du få tilskud?

Du er berettiget til kronikertilskud, hvis du har en kronisk sygdom og hvert år bruger 3.830 kr. på receptpligtig medicin. Har du ved årsskiftet haft egenudgifter over dette beløb, og hvis din tilskudsperiode udløber i 2016, vil du automatisk få udbetalt differencen første gang, du henter receptpligtig medicin på apoteket i det nye år.
 
 

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning