Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Hvad er forskellen på soleksem og kontaktallergi?

 

d.17.06.14: Soleksem og kontakteksem minder meget om hinanden. Så hvordan ved du, om du har det ene eller det andet?


Symptomerne er ens. Huden bliver oftest rød, du kan få knopper  eller måske blærer og samtidig vil der typisk være en betydelig kløe. Reaktionerne optræder også inden for nogenlunde samme tidsrum. Så hvad er forskellen?

Kontakteksem opstår, når man har været i direkte hudkontakt med det, man ikke kan tåle, og symptomerne vil typisk opstå inden for 18-48 timer.

Det er nemlig den tid det tager for cellerne i kroppen at kommunikere. Ved soleksem kan reaktionen opstå inden for få timer og op til 72 timer efter, man har været i kontakt med solens stråler.

Symptomerne er identiske

Symptomerne på soleksem kommer der, hvor solens stråler rammer. Det vil typisk være på bryst, nakke, ansigt, hænder og fødder. Det vil typisk optræde i april/maj, når den første forårssol kommer, og huden ikke har været i kontakt med solens stråler længe.

Huden vil typisk falde til ro i løbet af få måneder, men reaktionerne kan komme igen år efter år, når huden igen udsættes for de første solstråler.

Symptomerne på kontakteksem opstår ligeledes hver gang man er i kontakt med det man ikke kan tåle og oftest kommer udslættet lige dér, hvor der er hudkontakt med det stof, man ikke kan tåle. Man kan sagtens risikere pludselig at reagere allergisk overfor nogle stoffer i de produkter, som man altid har brugt.

- Har du mistanke om, at du har udviklet sol- eller kontakteksem, , skal du se nøje på, hvad du har udsat huden for. Og det er måske ikke helt let at skelne det ene fra det andet på grund af de mange sammenfald af symptomer, forklarer Christine Højer Eriksen, der er rådgiver hos Astma-Allergi Danmark.

Behandlingen er den samme

Soleksem opstår ved kontakt med solen, så har du ikke haft det, så kan soleksem udelukkes fx hvis symptomerne kommer i vintermånederne.

- Har du mistanke om kontakteksem fx overfor et  indholdsstof, så bør du drøfte med lægen, om du eventuelt skal allergitestes. Behandlingen af de to eksemformer er den samme. Undgå kontakt med det, du ikke kan tåle, om det er solens stråler eller et stof i fx et hudplejeprodukt. Dertil kan lægen også behandle udslættet med binyrebarkhormon, siger Christine Højer Eriksen.


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning