Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Hold børnefødselsdag uden allergi

 

d. 12.09.2014: Nu hvor børnene er godt i gang med et nyt skoleår, oplever vi et stigende antal henvendelser fra forældre, som efterspørger gode råd og forslag til, hvorledes de bedst kan hjælpe deres barn med fødevareallergi til at få nogle gode oplevelser i skole- og fritidssammenhæng.

 

Her i landet er det en tradition, at når vi hygger os, så spiser vi sammen. Det kan være problematisk for en lille (eller stor) fødevareallergiker, og ikke mindst i forbindelse med festligheder.

Madskribent og allergiker Merete Mortensen foreslår, at du laver en fin seddel til barnets klassekammerater og skolen om, hvilke ting dit barn ikke tåler. Det kan gøres på mange kreative måder:

  • Fortæl om produkterne, hvad de også kan hedde, eller hvor de findes. Fortæl også om de symptomer barnet får, og hvorledes det evt. skal klares i disse situationer. Udform det som en collage med en prinsesse eller Spiderman, så vil børnene elske den!
  • Skriv også gerne noget om forholdsregler ved børnefødselsdage, fester og lignende, herunder, at I selvfølgelig sørger for fx brød og kage, hvis I på forhånd får besked om, at der serveres "forbudte" ting.
  • Lav selv nogle spændende kager til disse fester til børnene, og lav dem rigtig festlige, så jeres barn oplever, at der bliver gjort noget særligt for ham / hende.
  • Sørg for at have et lager af disse produkter i huset / fryseren. Bag fx en gang om måneden, ligesom du også kan gøre det til en vane at indkøbe de alternative varer en gang om måneden.

  • Lav en liste over, hvor de alternative produkter købes, således alle i familien ville kunne købe ind.
  • I faget madkundskab, kan der desuden være problemer med kosten, da der som oftest er et begrænset budget til at lave mad. Her kan man overveje, selv at medbringe alternative produkter, så det vil være muligt at undgå fx æg og mælk.


Lækre fødselsdagsopskrifter - uden mælk, gluten og æg

 

 


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld nyhedsbrev

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning