Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Fotoreportage fra World Asthma Day

d. 07.05.15: Det lunefulde vejr var ingen hindring for de mange besøgende, da Astma-Allergi Danmark d. 5. maj 2015 omdannede Rådhuspladsen til en allergivenlig have. Her kunne man få rådgivning, målt sin lungefunktion og blive priktestet. Se billeder fra dagen her.
 


Astma-Allergi Danmarks Snot or not-teltet på Rådhuspladsen var velbesøgt d. 5. maj 2015. Forbipasserende kunne også få en snak om pollenallergi og få en pakke lommetørklæder med på farten.
 


I teltet sad læger klar til at lave en priktest, så man kunne finde ud af, om man var allergisk over for bl.a. græs, birk, hund, kat og husstøvmider.
 


Tv-vært Lisbeth Østergaard kiggede forbi til en priktest. Bortset fra birk var hun allergisk over for det hele.
 


Også Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) slog vejen forbi Snot or not-teltet. Han fandt ud af, at han var allergisk over for husstøvmider.
 


Har man pollenallergi, er Astma-Allergi Danmarks pollenkalender et godt redskab til at se, hvornår man skal være opmærksom på høfebersymptomer og eventuelt begynde at tage medicin.
 


Pollenfælden var også med på tur. Her forklarer Karen Rasmussen, Astma-Allergi Danmarks biolog og leder af pollentællingerne, hvordan fælden fungerer.
 


"Mærker I høfebersymptomer som fx næsen, der løber eller øjnene, der klør?," spurgte Astma-Allergi Danmarks rådgiver Christine Højer Eriksen de mange besøgende om.
 


Ved en priktest påfører lægen med små og næsten umærkbare stik på underarmen lidt af de forskellige allergener. Efter 15 minutter vil huden blive lidt hævet og rød, der hvor der er påført allergener, som man reagerer allergisk overfor.
 


Det var også muligt at få lavet en lungefunktionsmåling og dermed blive testet for, om der er tegn på astma. Snot or not-kampagnen sætter netop fokus på sammenhængen mellem høfeber og astma. Over 1 million danskere har høfeber, og 30 % af dem har også astma.
 


Forbipasserende kiggede nærmere på de allergivenlige planter bl.a. forsynthia og mikrokløvergræs. Græsarten mikrokløver blomstrer ikke og giver derfor ikke problemer for folk med græsallergi.


Billederne er taget af fotograf Claus Bjørn.


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Læs uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning