Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Forskning: Fiskeallergikere vil måske i fremtiden kunne tåle fisk

Et nyt europæisk studie af immunterapi kan få betydning for behandlingen af fiskeallergi hos fødevareallergikere.

Immunterapi betyder, at ens allergi bliver behandlet med fx piller eller  indsprøjtninger, og formålet er at lære kroppens immunforsvar, at det, man er allergisk overfor, ikke er farligt.

Allerede sidste år udførte allergiklinikkerne på Odense og Gentofte Hospital et mindre studie af netop denne type behandling,
hvor 15 deltagere hver fik 12 injektioner med stigende doser af fiskeallergen.

Selv med den højeste dosis af allergenet havde deltagerne kun meget få bivirkninger, fortæller professor Lars K. Poulsen, som er laboratoriechef på Allergiklinikken på Gentofte Hospital.

Behandling testes i større skala

Lars K. Poulsen er en del af styregruppen bag det nye, større studie, som på baggrund af de positive resultater skal teste immunterapien i større skala. Her vil forskerne inkludere cirka 100 patienter fra fem forskellige EU-lande, herunder Danmark.

– Målet med studiet er ideelt set, at deltagerne ender med at kunne tåle fisk, eller i hvert fald at de bliver betragteligt mindre følsomme. Det vil nemlig betyde, at de kan undgå allergiske reaktioner ved indtagelse af mindre mængder fisk, der fx kan forekomme mere eller mindre skjult i fødevarer, hvor man ikke forventer det, fortæller Lars K. Poulsen.

Forskerne vil helt konkret undersøge effekten af immunterapien ved at provokere patienterne med fisk før og efter deres behandling. På denne måde kan man måle, om de kan tåle mere fisk uden at få symptomer, efter de er blevet behandlet. Forsøget er placebokontrolleret, hvilket indebærer, at nogle af patienterne får en ikke-aktiv behandling, for at man kan bevise, at behandlingen har en effekt. 

Studiet ventes færdigt i løbet af 2016.
Hvis resultatet er positivt, skal en række opfølgende forsøg sættes i værk, før et eventuelt produkt kan blive registreret hos myndighederne og markedsført.
 


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning