Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Forskning: Gummihandsker kan give ansigtseksem

Foto: Colourbox
Mange benytter dagligt handsker på arbejdet for at beskytte huden mod irritation fra fx vand, sæbe, bakterier og kontakt med allergifremkaldende stoffer. Men handskerne kan desværre også selv medføre allergi og eksem.
 
I et nyt studie fra Videncenter fra Allergi har man fx fundet ud af, at mange fortsat får allergi over for gummikemikalier i handskerne. Mere overraskende viser studiet også, at det ser ud til, at allergien kan give ansigtseksem.
 

Behov for mere viden

 
Ifølge en af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende Jakob Ferløv Schwensen, er det dog for tidligt at sige noget om, hvorfor flere med allergi over for gummikemikalierne kan opleve ansigtseksem.
 
- Vi kan endnu ikke sige noget om, hvorvidt det skyldes, at ens egen eller kollegaers brug af gummihandsker resulterer i, at overflader, ens hænder eller luften indeholder gummikemikalier fra handskerne, som derved kan komme i kontakt med ansigtet eller andre hudområder, siger Jakob Ferløv Schwensen.
 
Derfor bør fremtidige studier undersøge, hvad det nye fund kan skyldes. Er du en af dem, der har allergi over for gummikemikalier, anbefaler Jakob Ferløv Schwensen, at du benytter nitril-handsker uden gummikemikalier, vasker hænderne efter brug, og at du så vidt muligt bruger en bomuldshandske under handskerne. Derudover er det en god idé at smøre hænderne dagligt med en fed creme.
 
Husk også, at informere om din allergi, når du fx er til tandlæge. Så undgår du at blive unødigt udsat for gummikemikalier.
 
 

Fakta om studiet

 
  • Forskerne har set på data fra 7.997 eksempatienter fra Gentofte Hospital fra 2005-2015.
  • Studiet bliver i løbet af sommeren offentliggjort i et europæisk tidsskrift.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning