Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Forsker: Nuværende test afslører ikke alle kontaktallergier

d. 14.07.2015: Ph.d.-studie fra Videncenter for Allergi viser, at langt fra alle allergier afsløres med den nuværende test, der bruges til at undersøge kontaktallergi. Derfor bliver mange aldrig ordentlig udredt. Forskeren bag undersøgelsen efterlyser mere fokus på problemet.
 
I sit ph.d.-studie om arbejdsbetinget kontaktallergi har forsker Ulrik Fischer Friis fra Videncenter for Allergi på Gentofte Hospital fundet ud af, at langt fra alle allergier afsløres med den nuværende test, der bruges til at teste for kontaktallergi.
 
Testen omfatter kun 28 forskellige stoffer, og derfor bliver mange aldrig ordentlig udredt.
 

Ulrik Fisher Friis testede 228 patienter, hvor der var mistanke om arbejdsbetinget kontakteksem, og ud af dem reagerede knap halvdelen allergisk på i alt 132 allergifremkaldende stoffer. Men kun 28 af de stoffer, patienterne reagerede på, indgår i den såkaldte Europæiske Basisserie, som europæiske hudlæger anbefaler, at man som minimum testes med ved mistanke om kontaktallergi.
 
– Hvis vi kun tester med den Europæiske Basisserie, overser vi rigtig mange allergier. Hvis en allergi ikke opdages eller først opdages sent, risikerer patientens eksem at blive kronisk, og det kan betyde, at patienten er nødt til at skifte job eller i værste tilfælde helt forlade arbejdsmarkedet, siger Ulrik Fischer Friis til Dagens Medicin. 
 
Vi skal finde alternativer 
Ifølge Ulrik Fischer Friis er resultaterne af hans studie en god anledning til at sætte fokus på, at vi skal blive bedre til at forebygge eksem i de udsatte brancher. Det kan fx være ved at bruge bedre værn mod de skadelige stoffer eller ved at finde alternativer til de allergifremkaldende stoffer.
 
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at finde erstatninger for dem alle, men på sigt vil den teknologiske udvikling muligvis betyde, at flere og flere produkter kan udskiftes med andre og mindre allergifremkaldende stoffer, vurderer Ulrik Fischer Friis.
 
Han understreger, at det mest optimale ville være, at ingen var i kontakt med allergifremkaldende stoffer, men han er samtidig klar over, at det i praksis er umuligt at nedlægge forbud mod dem alle sammen.
 
Arbejdsbetinget kontakteksem er dyrt for samfundet
Tal fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at der årligt anmeldes 2.900 nye tilfælde af arbejdsbetingede hudsygdomme, og det estimeres, at udgifterne til behandling løber op i cirka en milliard kroner om året. Så der kan være god grund til at kigge på nærmere på, hvordan vi kan mindske arbejdsbetinget kontaktallergi. 
 
– Hvis vi bliver bedre til at identificere de allergener, som patienterne reagerer på, og forhindrer, at de er i kontakt med dem på arbejdspladsen og i hjemmet, så kan vi reducere udgifterne kraftigt og undgå, at eksemerne udvikler sig til at blive kroniske, siger Ulrik Fischer Friis.
 
Han påpeger, at der fx kan sættes ind i forhold til at opdatere uddannelsesmateriale og sikkerhedsblade på arbejdspladserne, så de ansatte ved, hvordan de skal håndtere de produkter, de arbejder med. Ved en gennemgang fandt Ulrik Fischer Friis nemlig, at sikkerhedsdatabladene i knap en femtedel af tilfældene indeholdt fejl eller mangler, der forhindrede en hurtig og komplet allergiudredning.
 
 
I undersøgelsen deltog 228 patienterne, som var alle henvist til Klinik for hudsygdomme på Gentofte Hospital mellem januar 2010 og august 2011. Ud af dem havde 110 arbejdsbetinget kontakteksem, mens de resterende fik diagnosen irritativ kontakteksem. 

Det er især "våde erhverv" som fx frisører, kokke og rengøringspersonale, hvor man er i daglig kontakt med allergener og irritanter, der udgør særlige risikogrupper.
 

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning