Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Flere får eksem af jobbet

 
 

d.14.07.2014 Antallet af erhvervsbetingede hudsygdomme er stigende. Eksperter mener, at det bl.a. skyldes for lidt fokus på forebyggelse. Få indarbejdet gode rutiner fra start, lyder rådet.

Tal fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at antallet af anmeldte erhvervsbetingede hudsygdomme fra 2005 til 2012 steg fra 1.337 til 2.900. Samtidig udgjorde de erhvervsbetingede hudsygdomme knap 38 % af alle anerkendte erhvervssygdomme mi 2012. Jeanne Duus Johansen, professor på Hud og allergiafdeling ved Gentofte Hospital og leder af Videncenter for Allergi udtalte i den forbindelse til Politiken, at »det nok skyldes flere forhold. Et er, at der ikke er sket nok for at forebygge. Noget andet er, at hudlægerne er blevet bedre til at indberette hudsygdomme, der kan være erhvervsbetingede«.

Frisører og bagere topper listen

Tal fra Gentofte Hospitals hudlæger viser, at frisører stadig topper listen, dernæst kommer i nævnte rækkefølge: Bagere, kosmetologer, slagtere, malere, kokke, låsesmede, mekanikere og maskinarbejdere, der alle har høj risiko for at udvikle en erhvervsbetinget hudsygdom. Også Fagbladet FOA har lavet en undersøgelse blandt deres medlemmer, der arbejder inden for køkken- og rengøringsområdet. Undersøgelsen viser, at flere end hver tredje hus- eller serviceassistent har hudproblemer, og at hver syvende har haft eksem på hænderne inden for det seneste år. Og at næsten alle vurderer, at problemerne skyldes arbejdet med rengøringsmidler. Hudproblemerne bliver nemlig mindre hos stort set alle, når de holder ferie eller har fri i weekender. 

Svært at pleje hænderne

Ny ph.D afhandling af Annette Mollerup fra Videncenter for Allergi sætter fokus på patienternes egenomsorg og prognose, og ny ph.D afhandling af Kristina Sophie Ibler fra Roskilde og Bispebjerg Hospital har også haft fokus på forebyggelse af håndeksem. De er begge enige om, at udover dermatologisk udredning og behandling, er det nødvendigt, at man vedvarende beskytter og plejer sin hud, hvis man har håndeksem for at forebygge tilbagefald og et muligt kronisk forløb. Men Annette Mollerups forskning viser også, at patienterne oplever det som vanskeligt og ressourcekrævende at gennemføre de nødvendige adfærdsændringer.

Få lavet gode rutiner fra starten

– Vi opfordrer til, at du passer på dig selv og får indført gode rutiner allerede fra starten af din erhvervsmæssige karriere, for det kan have store konsekvenser for din erhvervskarriere at få håndeksem. Det kan fx betyde, at du må stoppe med din uddannelse, stoppe med erhvervet og oven i købet kan du have svært ved at forblive på arbejdsmarkedet, siger Betina Hjorth, rådgivningschef

10 gode råd om forebyggelse og hudpleje

1. Brug handsker ved vådt arbejde
2. Anvend handsker så lang tid som nødvendigt, men så kort tid som mmuligt
3. Brug kun intakte, rene og tørre mhandsker
4. Brug bomuldshandsker under beskyttelseshandsker
5. Vask hænder i køligt vand, skyl og tør dem godt
6. Alkoholbaserede desinfektionsmidler kan anvendes i stedet for sæbevask, når hænderne ikke er synligt snavsede
7. Bær ikke fingerringe på arbejde
8. Anvend en fugtighedscreme med højt fedtindhold og uden parfume
9. Fordel fugtighedscreme over hele hånden, inkl. fingre og håndrygge
10. Pas godt på hænderne i fritiden, brug handsker ved vådt arbejde i hjemmet og brug varme handsker udendørs om vinteren.
 


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld nyhedsbrev

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning