Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Event gav folketingspolitikere allergi

 
 

27.05.2014: I dag har Astma-Allergi Danmark priktestet 22 folketingspolitikere og medarbejdere på Christiansborg, som var inviteret til at blive udredt for allergi. 8 fik konstateret en allergi.

Allergi over for græs, birk, hund, husstøvmider.

Allergitestene viste lidt af hvert, da Astma-Allergi Danmark i dag besøgte Christiansborg og lod politikerne lægge arm til en allergitest. Godt hver tredje havde allergi, og det svarer nogenlunde til befolkningen generelt.

Vi havde inviteret politikerne til en dag med allergidebat, hvor de også selv prøvede at blive udredt for allergi. Interessen forud for eventen var der så stor, at tiderne allerede var booket på forhånd.

Testen blev foretaget af personale fra Allergiklinikken på Gentofte Hospital, og de testede for; birk, græs, hund, kat, hest og husstøvmider. Astma-Allergi Danmarks rådgiver Christine Højer Eriksen stod også klar og gav gode råd til dem, der fik konstateret en allergi. .

Nogle af de testede som fik allergiske reaktioner var Mai Mercado (K), Jeppe Mikkelsen (R) og Özlem Cekic (SF), mens Liselott Blixt (DF), Jane Heitmann (V), Flemming Møller Mortensen (S) og Venstres Inger Støjberg (foto) ikke havde nogle allergier.

Alle var dog interesserede i at sætte fokus på astma- og allergiproblematikken.
 

Mange går med ubehandlet allergi

Med denne event ønsker Astma-Allergi Danmark at sætte fokus på, at høfeber er den hyppigste kroniske sygdom i Danmark, hvor hver femte indbygger lider af sygdommen.

Mange ved ikke, at de har sygdommen. Derfor får de ikke viden om forebyggelse og behandling, og de lider af træthed, nyseture, kløe i øjne og næse, samt løbende og stoppet næse.

Symptomerne fra en ubehandlet allergi medfører nedsat livskvalitet, øget fravær fra skole eller arbejde, og nedsat produktivitet – i Sverige har undersøgelser har vist, at høfeber koster 20 mia. kr. årligt.

Initiativet sker også i anledning af det internationale allergitopmøde, EACCI Kongressen den 7.–11. juni, der foregår i Bella Center, København.

 

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning