Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Giv skolens indeklima et eftersyn


 

De danske klasselokaler er i årevis blevet kritiseret for at have problemer med indeklimaet, og i en skoleklasse er der typisk flere børn, der har astma og allergi.  
Den seneste forskning peger netop på, at problemer med skimmel og fugt på danske skoler påvirker elevernes lungefunktion og vejrtrækning.
 

Klasseværelser med dårligt indeklima

Et ph.d.-projekt, lavet af Gitte Juel Holst, Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, har undersøgt sammenhængen mellem astma og allergi hos 330 skolebørn og det indeklima, de befandt sig i.

17 ud af de 21 undersøgte klasselokaler, hvilket svarer til 81 procent, havde en moderat til høj grad af synlig fugt og skimmel. Projektet viste blandt andet, at de klasselokaler med dårligt indeklima var associeret med en lavere lungefunktion og hvæsende vejrtrækning hos børnene.

- Undersøgelsen er interessant, da dens resultater i høj grad understreger behovet for et grundigt eftersyn af skolernes indeklima. Det er fx vigtigt, at skoler sikre sig, at ventilationssystemet fungerer optimalt, og at elever og lærer husker at lufte ud i løbet af dagen, siger Betina Hjorth, rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark.
 

Konstant åbne vinduer

Netop fornemmelsen af at luften bliver tung og indelukket i klasseværelset, kender 15-årige Mike Hansen alt til. Han går i 9. klasse i en folkeskole i Helsingør Kommune. Mike Hansen har astma, og døjer meget med vejrtrækningsbesvær og hoste, hvis der er fugtigt eller støvet i klassen. Og det er det ofte.

- Når vi sidder 21 mennesker inde i klassen, så føler jeg slet ikke, at jeg kan trække vejret, fordi der hurtigt bliver så varmt og indelukket. Så vi har konstant åbne vinduer, og det hjælper heldigvis, fortæller han.

Mikes lærere ved godt, at han har astma, og hvis han føler, at han får problemer med vejrtrækningen, så er det i orden, at han går ud og tager noget frisk luft.
 

Giv klasselokalet et eftersyn

Tjek nedenfor, hvor og hvordan du kan være med til at forbedre skoledagen for skoleelever. Du kan også printe siden ud og give den til en lærer, og på den måde sætte fokus på et bedre indeklima i skolen.
 


 


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld nyhedsbrev

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning