Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Deltag i World Asthma Day d. 5. maj

d. 27.04.15: På World Asthma Day d. 5. maj omdanner Astma-Allergi Danmark Rådhuspladsen i København til en allergivenlig have. Her er det muligt at få rådgivning om pollenastma, blive priktestet og få målt sin lungefunktion.

Er du snot or not? Det spørger Astma-Allergi Danmark om i disse uger, hvor sæsonen for birkepollen for alvor har fat, og mange døjer med høfeber.
 
Med den landsdækkende Snot or not-kampagne bliver der sat fokus på sammenhængen mellem høfeber og astma. Over 1 million danskere har høfeber, og omkring 30 procent af dem har også astma.
 
- Det er vigtigt at vide, at der er sammenhæng mellem høfeber og astma, da det har stor betydning for, om man kender hele sin diagnose og er velbehandlet, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.
 
En undersøgelse, som Astma-Allergi Danmark har fået udarbejdet, viser blandt andet, at 16 procent af alle pollenallergikere oplever, at deres allergi kun i ringe grad er velbehandlet, og halvdelen af potentielle pollenallergikere, hvilket svarer til 9 procent af befolkningen, overhovedet ikke modtager behandling.
 
Kom mistanken til livs
Til World Asthma Day tirsdag d. 5. maj vil det derfor være muligt at få lavet en priktest og få målt sin lungefunktion i en allergivenlig have på Rådhuspladsen. Man kan dermed komme mistanken til livs, om man har allergi og astma. 
 
Er man i tvivl, om man har symptomer på astma og allergi, er det også muligt at få en snak med Astma-Allergi Danmarks rådgivere til arrangementet. De klassiske høfebersymptomer er snue, røde øjne og løbende næse, hvor astma kan give besværet vejrtrækning, hvor man fx bliver hurtigt stakåndet og forpustet.
 
Snot or not – Pollenallergi kan give astma
Over 1 million danskere lider af høfeber og omkring 30 % af dem har også astma
En ubehandlet høfeber kan give astma
40 % af alle pollenallergikere oplever forringet livskvalitet på grund af deres allergi
I pollensæsonen 2014 kostede pollenallergi alene 4800 årsværk i sygefravær og 2,3 millioner sygetilstedeværelsesdage, hvor man møder sløj op på arbejde
Mange danskere lider fx af træthed, nyseture samt kløe i øjne og næse uden at vide, at de faktisk har allergi
 
Astma-Allergi Danmark er på Rådhuspladsen i København tirsdag d. 5. maj 2015 fra kl. 12.00, hvor du kan få rådgivning om pollenastma. Fra kl. 13.30 til 16.30 er det muligt at blive priktestet og få målt lungefunktion.
Hvis du vil priktestes: Det er begrænset antal pladser til at få lavet en priktest, og det er ikke muligt at tilmelde sig. Så kom i god tid. 

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld nyhedsbrev

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning