Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Christiansborg er klar til allergitest

Omkring 1,5 millioner danskere lever med allergi, høfeber, astma og eksem, og tallet er stigende. Det samme er de samfundsmæssige og personlige omkostninger på området, mens den politiske indsats er svær at få øje på.

Det sætter Astma-Allergi Danmark fokus på tirsdag den 20. oktober, hvor Christiansborg omdannes til en mindre allergiklinik. I samarbejde med Allergiklinikken fra Gentofte Hospital vil en række folketingspolitikere på dagen få målt deres lungefunktion og blive testet for, om de er allergiske over for birk, græs, hund, kat, hest og husstøvmider.

Politisk indsats er nødvendig 

- Stigningen i antallet af danskere med astma og allergi kan ikke bare ignoreres, men kræver en målrettet politisk indsats. Vi ved, at der er store omkostninger forbundet med astma og allergi. Både for den enkelte, der døjer med dårlig livskvalitet, men også for samfundet i form af sygefravær og andre sociale udgifter, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

De seneste undersøgelser, som Astma-Allergi Danmark har fået udarbejdet, viser fx, at husstøvmideallergi alene koster samfundet 290.000 sygedage og 1,6 millioner ineffektive arbejdsdage om året. Derudover oplever hver fjerde med høfeber, der skyldes pollen- og husstøvmideallergi, nedsat livskvalitet på grund af deres allergi.


Allergiudredningen halter

Oplevelsen af nedsat livskvalitet skyldes typisk, at den enkelte allergiker ikke er velbehandlet. Samtidig døjer mange danskere af træthed, nyseture, kløe i øjnene og andre symptomer uden at vide, at de har allergi. 

- Et vigtigt skridt i retningen af at nedbringe omkostningerne på astma- og allergiområdet er helt konkret at sikre, at patienter får en hurtig udredning og en korrekt diagnose. Folk har simpelthen ret til at vide, hvad de fejler og få tilbudt den rigtige behandling, siger Anne Holm Hansen.

Hun ser derfor frem til at snakke med politikerne om udfordringerne på astma- og allergiområdet. Særligt når det gælder udredning for allergi, der længe har haltet efter på grund af lange ventetider på offentlige sygehuse og den massive mangel på speciallæger.

 


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld nyhedsbrev

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning