Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Bakterier kan røbe, om dit barn får astma

Resultaterne fra et nyt canadisk studie kan i fremtiden få betydning for udviklingen af en effektiv måde til, hvordan man kan forebygge astma.
 
Forskerne har nemlig fundet ud af, at der er en sammenhæng mellem tarmbakterier og astma. Dermed kan tilstedeværelsen af blot fire bakterier i babyers afføring forudsige, hvem der er i risiko for at udvikle astma, og hvem der ikke er. 
 
Det ser dog ud til, at bakterierne spiller en afgørende rolle i et kort tidsvindue. For forskerne peger på, at det blot er de første 100 dage af barnets udvikling, hvor bakterierne beskytter mod astma.
 

Mangler fortsat viden om bakterier

Umiddelbart er opdagelsen fra studiet ikke overraskende, da adskillige studier har allerede vist, at kroppens bakterier spiller en vigtig rolle for sygdomme. Det gælder også for udviklingen af astma. Her peger studier på, at sygdommen skyldes bakterier – eller rettere manglende bakterier. En af de helt store hypoteser er især, at børn i dag vokser op i et for rent miljø, hvilket udrydder de gode bakterier. 
 
Selvom forskerne fra det nye studie spår, at man på lang sigt kan forstille sig at udvikle en bakteriepille, der beskytter mod astma, er der på nuværende tidspunkt ikke nok viden på området.
 
- Det er vigtigt at understrege, at der endnu er utrolig lidt viden om bakterierne. Derfor må vi væbne os med tålmodighed i forhold til at finde ud af, om der engang ude i fremtiden ligger en mulighed for at forbygge astma af denne vej, siger Betina Hjorth, rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark.
 
 
 
 

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning