Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Astmatikere saboterer behandling

 

d. 7.1.2015: Hovedparten af alle astmatikere kan gøre de samme ting, som folk uden astma, hvis bare de er velbehandlede. Problemet er imidlertid, at en stor del af folk med astma tager medicinen forkert, forklarer lungemediciner.


Langt de fleste astmapatienter kan leve et liv som folk uden astma, hvis de regelmæssigt går til lægen og får opdateret deres behandlingsplan – og overholder planen.

70-80 % af patienterne tager dog ikke medicinen, som de skal, ifølge rapporten Global Stretegy for Asthma and Prevention 2014.

Ubehandlet eller forkert behandlet astma har både konsekvenser på kort og langt sigt for helbredet, forklarer Lars Pedersen, der er lungemediciner og fhv. formand i Foreningen af Yngre Lungemedicinere (FYL).

- Det er ikke optimalt i hverdagen. Man får nedsat livskvalitet og nedsat sin fysiske formåen. Mange indretter deres hverdag efter astmaen. De løber ikke efter bussen, og de går ikke til badminton. Men de bør kunne det samme, som folk uden astma - også løbe et maraton og dyrke elitesport, hvis de ellers er velbehandlede, siger han.

- Nogle med svær astma kan få permanent nedsat lungefunktion, hvis de er underbehandlede på langt sigt. De kan få en kronisk og irreversibel forsnævring af luftvejene. Det kan fx skyldes, at de ikke har fået taget forbyggende binyrebarkhormon eller at de ryger.

Dårlig 'compliance' og medicinskræk

Patientens efterlevelse af den ordinerede dosis medicin kaldes for compliance på lægesprog.

Og det er netop dårlig compliance, der er en af de store udfordringer i behandlingen af astma, da både glemsomhed og angst for bivirkninger kan medvirke til dårlig compliance – at man undlader at indtage den ordinerede dosis medicin.

- For mange mennesker klinger ordet binyrebarkhormon bare dårligt.  Den hyppigst forekommende bivirkning er dog 'bare' svamp i munden, men det kan nemt forebygges, hvis man skyller mund. Mange patienter har dertil en tendens til at glemme at tage den forebyggende medicin, når de ikke lige har symptomer, forklarer Lars Pedersen.

Behandling af astma er et fællesprojekt, hvor astmapatienten er hovedpersonen, mens lægen er vejleder. Lægen skal instruere og omhyggeligt forklare, hvorfor astmatikeren skal tage medicinen fast.

- Lægen bliver nødt til at anerkende, at patienten ofte har dårlig compliance og møde patienten med forståelse, så man har lyst til at være ærlig omkring sit reelle brug af medicin. Lægen skal også vise, hvordan inhalatoren virker og sikre, at patienten forstår at bruge den. Patienten skal opleve, at de har en fast rytme med medicinen. Det vigtigste er, at de husker at tage den.

Inhalationsteknik afgørende for medicinens effekt

Rigtig mange astmatikerne har en dårlig inhalationsteknik ifølge den internationale astmarapport Global Strategy for Asthma Management and Prevention 2014

- Risikoen ved dårlig teknik kan være, at man vælger at droppe medicinen. Og forklaringen er måske bare, at man ikke har taget medicinen korrekt, man anvender devicet forkert, og opnår dermed ikke effekt af medicinen. Som læge, må man se patienten gøre det. Tjekke deres sugekraft. Jeg viser ofte en video med teknik og vælger et device, de er i stand til at betjene. Og patienten må gerne få genopfrisket sin teknik, når man køber ny medicin på apoteket, siger Lars Pedersen.

Ifølge Folkesundhedsrapporten 2007 fra Statens Institut for Folkesundhed, så koster astmatikere også samfundet mange penge, blandt andet fordi patienterne har flere sygedage pga. astma. Sygefravær ses især hos mennesker med svær astma, forklarer lungemedicineren:

- Selvom man har mange symptomer, har man ikke nødvendigvis svær astma. Man kan have en svær behandlelig astma eller måske følger man ikke sin behandlingsplan, eller man har ikke en opdateret behandlingsplan. Som udgangspunkt bør langt de fleste astmatikere kunne leve som mennesker uden astma, hvis de er velbehandlede. Det betyder også, at de kan have lige så få sygedage, som folk uden astma.

 

Så mange har astma

  • 5-10 % af den danske befolkning har astma.
  •  På verdensplan anslår man, at der i 2004 var mindst 300 mio. astmatikere, og at antallet ville stige med 100 mio. i 2025. Forklaringen er øget urbanisering ifølge rapporten Global Burden of Asthma.
  • Efter at forekomsten af astma i en årrække har været stigende, også i DK, ser det nu ud til, at tallet er stabilt.

 


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning