Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Astmaskole er en succes

På alle astmaskolerne har spørgelysten været stor. Det har især været spørgsmål om den daglige behandling, medicinering og dosering, der har været i fokus. Men også spørgsmål om, hvordan man kombinerer en aktiv hverdag med et liv som astmatiker, var et gennemgående tema.

På den sidste astmaskole i denne omgang i Kalundborg var det overlæge og professor Vibeke Backer fra Bispebjerg Hospital, der besvarede alle spørgsmål på en ligetil og kompetent måde.


God råd om astma

Alle deltagerne fik gode råd med hjem om, hvordan de fx kan bruge medicin samt intervaltræning og opvarmning til at gøre dem i stand til at dyrke motion uden problemer. Andre fik svar på, hvordan man kan dosere medicinen alt efter, hvordan man har det i løbet af året, og andre igen fik svar på, hvordan man sikre den bedste nattesøvn med astma.   

Og tilbagemeldingerne har været yderst positive:

”Vi fik flere oplysninger om astma de 3 timer, end jeg har gjort de
seneste 35 år. Er nu frisk på at få lavet min dosering om og selv
tage mere hånd om min astma. Det mod havde jeg ikke for 2 uger siden...”

”Det var bare så godt, og gav os så megen viden. Nu ved vi, at min mand ikke behøver at have det, som han har - der skal blot justeres på medicineringen.”


Velbehandling er nøgleord

Et af de centrale emner på alle skolerne har været behandling og ikke mindst velbehandling. ”Det har været tydeligt, at mange er i tvivl om, hvorvidt de får den rette behandling,” siger sygeplejerske fra Astma-Allergi Danmark, Christine Højer Eriksen. Derfor blev der på alle skolerne gjort meget ud af at forklare om vigtigheden af at få den rette behandling, hvilket ifølge Vibeke Backer er alfa og omega for at få så symptomfri en hverdag som mulig.


Kræv et brugbart svar

Et andet område, som blev nævnt igen og igen fra undervisernes side, var vigtigheden af at få brugbare svar fra egen læge. Budskabet var klart: hvis du ikke føler, at du har fået et ordentligt svar, så bliv ved med at spørg indtil du føler dig godt orienteret og behandlet.

Ud over Vibeke Backer var det overlæge Linda Rasmussen fra Bispebjerg Hospital, der holdt oplæg på astmaskolerne.

Det er Teva Respiratory, der har gjort det muligt for Astma-Allergi Danmark at holde astmaskolerne.

Hold øje med vores hjemmeside, hvis du ikke nåede astmaskolerne i denne omgang. Vi håber, at vi får mulighed for at holde flere i fremtiden.

 


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning