Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Antibiotika kan forkorte sygdomsperioden hos astmabørn

Danske forskere kunne for nylig offentliggøre et studie, der viser, at antibiotika er mere effektivt mod astmaanfald end almindelig astmamedicin. Mere præcist har de bevist, at hvis børn i alderen et til tre år får antibiotika, nedsætter det antallet af sygedage med over 50 procent.

I Danmark døjer syv til 10 procent af alle børn med astma, og undersøgelsen har kigget på en gruppe bestående af 148
børn fra forskningskohorten COPSAC, hvor astmadiagnosen er stillet af læger, og børnene er fulgt tæt siden fødslen.

Ifølge professor og overlæge Hans Bisgaard fra Dansk Børneastma Center, som er en af forskerne bag studiet, viser tidligere studier fra centret, at børn med astma i lige så høj grad har bakterier i lungerne, som de har virus, hvilket lægerne
længe har set som den primære årsag til astma. Da antibiotika netop virker bakteriedræbende, kan det være en af forklaringerne på, at det har en effekt.


Ikke uproblematisk

Hans Bisgaard påpeger dog samtidig, at undersøgelsens resultater ikke er ensbetydende med, at man allerede nu vil anbefale at behandle astma med antibiotika. Det kræver flere undersøgelser, fx af hvordan antibiotika virker mod astma – om den virker bakteriedræbende eller anti-inflammatorisk.

Sidstnævnte betyder, at antibiotikaen fjerner en irritation, der skaber en slags overfølsomhed i kroppen, som gør en syg. Brugen af antibiotika er dog ikke uproblematisk og rejser spørgsmål i forhold til bivirkninger og den langsigtede påvirkning på de børn, der får gentagne behandlinger med antibiotika for deres astma.
 

Flere typer af astma

Rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark Betina Hjorth synes, at studiet er spændende og giver måske nye perspektiver for
fremtidens behandling af astma. Hun forklarer, at mere og mere tyder på, at astma ikke bare er astma, men at videnskaben er ved at få en dybere forståelse af, at der findes flere typer af astma, som alle skal behandles individuelt.

- Dit barns astma skal altså ikke nødvendigvis behandles på samme måde som din nabos barns. I det her studie ser det
ud til, at antibiotika er ren symptombehandling af astmaanfald og ikke kan forebygge nye anfald. Man skal dog altid være
opmærksom på, at øget brug af antibiotika kan give andre komplikationer.

Kilde: Videnskab.dk


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning