Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Allergisk shock er dødfarligt

 

d. 10.09.2014: Hvert år rammes ca. 150 danskere af et allergisk shock, en alvorlig tilstand, som kan blive udløst af alt fra hvepsestik til jordnødder, og som er potentielt dødbringende, hvis ikke du får behandling hurtigst muligt.

Hvad er et allergisk shock?

Kaldes også anafylaktisk shock og er en allergisk reaktion, der påvirker hele kroppen - både hjerte og kredsløb.  Personer som udsættes for noget de er allergiske over for, kan i løbet af sekunder eller minutter reagere med så voldsomme symptomer, at de risikerer at dø, hvis ikke de får akut behandling.

Den hyppigste årsag til anafylaktisk shock er forskellige typer af medicin. Derudover er fødevarer som specielt æg, jordnødder, hvede og mælk en almindelig udløser af allergisk shock hos børn. Hos voksne er der oftest skaldyr, nødder fra træer - fx hasselnødder, jordnødder og andre bælgfrugter. Insektstik fra bi- og hvepsestik er hvert år årsag til to dødsfald om året.

Du undgår allergisk shock ved først og fremmest at have styr på, hvad det er du ikke kan tåle. Det kan du få afklaret gennem allergitest. Når du ved, hvad du ikke kan tåle, skal du forsøge at undgå det. Hvis det er medicin, du ikke kan tåle, så kend alle handelsnavne og vær opmærksom på krydsreaktioner, fx kan du, hvis du er allergisk over for penicillin, evt. også reagere på en type af antibiotika kaldet cephalosporin.

Ring 112 eller søg omgående lægehjælp, hvis du…
•    bliver stukket af bi eller hveps i mund, svælg, luftrør eller udenpå halsen
•    får pludselige eller kraftige reaktioner
•    bliver utilpas
•    bliver svimmel
•    får prikken for øjnene
•    får krampe
•    besvimer eller bliver bevidstløs
•    får opkastningsfornemmelser eller kaster op
•    får diarré
•    får svært ved at trække vejret
•    Får nældefeber
•    Får kløe. Vær særlig opmærksom på kløe i håndflader, fodsåler og hovedbund
•    reagerer på et insektstik og du før har haft en svær allergisk reaktion, men nu ikke har en adrenalinsprøjte på dig

Hvad skal du gøre indtil da?
-    Hold dig i ro, da fysisk anstrengelse kan sende eksempelvis insektgift hurtigere rundt i kroppen og give hurtigere og kraftigere allergiske reaktioner.

-    Læg dig ned på ryggen med benene hævet over hjertet. Når der sker en alvorlig allergisk reaktion  udvider blodkarrene sig, så væske siver væk fra blodbanen, og blodtrykket falder. Ved at ligge med benene højt, kan man hjælpe blodet med at løbe til hjernen.  
 

 


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld nyhedsbrev

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning